Supergruppe samlet i overskud og vild spilleglæde. En maskine af metal

One Machine er et sammenrend af gæstemusikere og løsgængere, men hvilken nogle? Bandets frontfigur Steve Smyth har erfaringer fra bands som Testament, Nevermore, Forbidden og Vicious Rumors. Derudover er der følgeskab af Mikkel Sandager (Mercenary) på vokal, guitarist Jamie Hunt (Biomechanical), bassist Tomas “O’Beast" Koefoed (Mnemic), og trommeslager Raphael Saini (Chaoswave). En ren supergruppe med andre ord, og de leverer varen fra start til slut.

Power, thrash og en smule død

Albummet har været lang tid undervejs og hele tre trommeslagere og to bassister blev kørt i stilling før bandet fandt den endelige konstellation. Men nu er det her, og det skal hurtigt vise sig at være den rigtige kombination af erfaring, gå-på-mod og store ambitioner. Der er flere stilarter og det er en vekselvirkning mellem power, thrash og ligefrem også dødsmetal.

Der er naturligvis dansk fokus på Tomas “O’Beast" Koefoed og Mikkel Sandager og begge har en fremtrædende rolle. Ingen er dog i tvivl om at Steve Smyth er bandets altoverskyggende leder og indpisker. Sandagers vokalarbejde tager afsæt i mandens fortid i Mercenary, men tempoet er mere opskruet og vokalarrangementerne langt simplere. Her er både ren vokal, scream og råbevokal, men det er ikke så melodisk og pompøst som det vi tidligere har hørt fra Sandager.

Albumgennemgang

Første nummer starter som en diselmotor, og allerede efter 30 sekunder har vi fået et tungt metallisk riff, guitarsolo og hørt Sandager. Produktionen er knivskarp med indlysende overbevisende internationalt snit. Lyden af Nevermore, Forbidden med en Mikkel Sandager i front. Så kan man ikke forlange mere.

"Into Nothing" er en opvisning i progressive elementer, og en rundtur på 7 minutter. Albummets længste nummer og også det mest spændende, selvom det skal høres et par gange før det falder på plads.

"Evict The Enemy" er en opvisning i speed og thrash metal, men ligesom Sandagers vokal kommer til kort her, er guitarsoloen rodet og forhastet. Det er nævnt, fordi det på resten af albummet netop ikke er tilfældet. Der er derimod intet forhastet eller tilfældigt over albummets store powerballade: “Last Star Alights". Et langt crescendo hvor Smyth og Sandager i fælleskab opbygger det store episke klimaks.

Sidste nummer "Freedom And Pain" er igen et fedt nummer, og endnu engang en opvisning i teknisk overlegenhed. Riff baseret metal, en tung bund, soloer i massevis og en overlegen forsanger.

Overbevisende og helstøbt

Med meget god vilje er One Machine et dansk band, og dermed også en kandidat til et af årets bedste albums. Retfærdigvis skal det dog siges at Steve Smyth så ubetinget er bandets frontfigur, sangskriver og arkitekt - så albummet må blandes i bunken af internationale udgivelser, og her er konkurrencen trods alt større og her er bandet endnu ikke. Men de danske rødder i bandet kan forhåbentlig give os mulighed for at hilse på One Machine før udlandet får chancen. Midwinter Meltdown i Randers har været hurtigt ude, og det ligner et rent scoop, at de kan præsentere One Machine på plakaten som de første.

Albummet er overbevisende og helstøbt. Forhåbentlig kan de forsætte samarbejdet og udvikle bandets udtryk og identitet. Derudover er det spændende at høre Mikkel Sandager i et mere aggressivt miljø, og godt at høre at han er kommet fornuftigt videre fra de opslidende sidste år i Mercenary.

Koncerter

Lørdag den 1. februar spiller One Machine i Randers på Midwinter Meltdown. 150,- kroner, og du har lige fået løn. Hvad holder dig tilbage? Herudover er One Machine på rygtebasis kørt i stilling til flere af sommerens festivaler.