Grandiose filmbilleder
Nake er noget så sjældent som et dansk band, der spiller progget, filminspireret instrumentalmetal. De hører til i København og udsender nu deres eponyme debutalbum. Ambitionen er angiveligt at lave musik, der får lytteren til at se grandiose filmbilleder for sit indre øje. Det er i høj grad et DIY-projekt, hvor medlemmerne står for stort set det hele selv. Gruppen kalder deres udtryk for ’instrumental post-rock’, men der er så tydelige elementer af prog-metal, at det er oplagt for Heavymetal.dk at kaste sig over denne debut, der for den danske scene er en ret usædvanlig størrelse.
Tårnhøjt musikalsk niveau
”Offering” indleder albummet med et simpelt, melodiøst stykke fra en clean-guitar suppleret af stemningsfulde effekter i baggrunden. Starten giver egentlig ikke nogen indikationer på, hvad vi har med at gøre genremæssigt, og det anser jeg som et stort plus. Dernæst får vi et tungt riff, hvor keyboardet lægger yderligere lag af stemning på. En række omskiftelige guitarsoloer indikerer, at det her både er et ambitiøst og kreativt projekt. Tempoet sættes ned, og nye soloer fra både tangenter og guitar byder sig til. Det er store armbevægelser, Nake benytter sig af, og ideen om et filmsoundtrack kan man godt både høre og forstå. En utrolig vellykket start med et tårnhøjt musikalsk niveau.
Nake leger i det hele taget med de soniske virkemidler. ”Weaver” byder på lyde fra de tidlige 70’eres progressive rock, men også elementer af smuk og storslået doom. På den sidste halvdel af nummeret taber de mig dog fuldstændig med et velspillet, men underligt miskmask af prog og tech-death/djent. Bandets evner kan man absolut ikke kritisere; alt spilles på absolut topniveau – det er bare ikke altid nok. På ”Initiation” hører man både Pink Floyd-inspiration og indslag fra Steven Wilson-skolen for moderne prog. Der er dejlig flippet arbejde på synthesizerne og et både funky, teknisk og generelt temmelig syret stykke. De elektroniske 80’er-trommer kunne nu godt være blevet tilbage hos Eldorado og Jørgen de Mylius. Men det er herligt skørt!
Som albummet skrider frem, får man desværre en oplevelse af, at de stemninger, der bygges op til, ofte ikke bliver helt forløst. Det sker for eksempel på albummets længste skæring, ”Morningred”, hvor den stemningsfulde start med lydeffekter og ildevarslende melodier aldrig rigtigt forløses. Det samme gør sig gældende på sange som ”Traveler” og ”Arrival”, hvor henholdsvis tilbagelænede 70’er-vibes og westernstemninger bare fører hen til gentagelser af de enslydende tekniske riffs, som er spredt med rund hånd over Nake. Det bliver dermed lige lovligt trivielt i løbet af albummets anden halvdel.
Danmarks dygtigste band?
Det kræver umådeligt meget at lave et instrumentalalbum, der holder hele vejen. Nake er tæt på at lykkes med det, selvom de ikke når helt i mål. De knækker på ingen måde nakken med denne debut, hvilket faktisk er en fornem præstation i sig selv. Der er momenter af utroligt højt niveau, men kvartetten løber lidt tør for gode ideer, og som lytter har man derfor i perioder svært ved at holde interessen fanget. Hvis der fandtes en realitykonkurrence om ”Danmarks dygtigste ba”nd, vil Nake dog være en oplagt finalekandidat, og holder de snuden i sporet, er der garanteret masser af spændende i vente fra deres hånd fremover.