Mythological Cold Towers spiller battle doom. Jeg vil da også gerne indrømme, at det var en kamp at høre mig igennem pladen. Især fordi jeg nu har et lille problem med bands der ikke kan komme til sagen på under fem minutter, ikke at der er noget i vejen med lange episke sange. Men når hele pladen består af sange på over ti minutter hver, er min tålmodighed ved at være brugt op. Desværre er der flere doom bands der bare synes at dette er vildt fjong, til min store irritation da jeg nu engang godt kan lide doom. Det ville nu også næsten være lidt forkert at kalde dette doom, da det mest minder om black metal i slow motion. Bare hør sangerens irriterende kotarms vokal der giver en kvalme hurtigere end stegt lever på en søndag. Man har dog enkelte fede episke indslag der med lidt god fantasi kunne have passet til et band som Manowar, hvis de ellers droslede tempoet drastisk. Desværre for MCT går dette nedenom og hjem, takket været deres fordøjelseskanal af sanger.