Ikke alt skal have en dybere mening

Navngiver man sit band efter en person, så bør man som udgangspunkt følge en af to regler. Enten så vælger man et navn efter en – eller flere – kendte personer, som eksempelvis Franz Ferdinand og Molly Hatchett har gjort. Eller også navngiver du dit band efter en eller flere personer, som faktisk er i bandet, ligesom Van Halen og Fleetwood Mac har gjort. Men regler er jo som bekendt til for at blive brudt. Så hvorfor ikke bare tage et tilfældigt navn som Michael Ellis? Udover at være en engelsk politiker, er det også en dansk duo, hvor ingen af medlemmerne så vidt vides hedder Michael eller Ellis. Første februar var duoen klar med pladen Modern Heresy, og mon ikke skiven giver mere mening end bandets navn?

Excel-ark og tequila sunrise hånd i hånd

Og dog. For Michael Ellis vælger at tage kærlig hånd om det proggede, det math-rock/corede og det lidt postede. Derudover, så er duoen også rent instrumental, så alt er overladt til lytternes egen fortolkning. En ting kan man dog vide sig sikker på, og det er, at det bliver nørdet.

Åbneren “Koi” og “Huldra” er lækker, rocket mathcore, som nærmest runder en lounget stemning i sin servering af musikalske Excel-ark, power queries, SQL servere og PowerBI’s, som ubesværet flyder sammen i deres overlevering af kold og rå data. Specielt det underliggende keyboard og synth har en klang af pitchshiftet Windows 95, som virkelig får it-nørdfaktoren helt op at ringe. “Hero Twins” og “Ra” kalder dog på lidt mere moderne toner. Det er stadig teknisk og nørdet, men samtidig afslappet, som var det Ulterior Motives-æra Cold Night for Alligators, der er blevet fædre og samles til en god gang grillhygge med bøffer, bajere og jams. Hele første halvdel af Modern Heresy er helt eminent i sin balancering af progget teknik og legesyg hængekøjevuggen.

Dermed ikke sagt, at jeg havde foretrukket en ep på fem numre, men specielt “Djinn” og “Gregory’s Folly” ville jeg sent begræde manglen af. “Djinn” har lidt klang af en computer, som koste, hvad det vil, skal køre Windows 11, til trods for, at apparatet er bygget til Windows XP. Lange lidet spændende sektioner af hårdtarbejdende djentede riffs, som står bomstille, kombineret med kortvarig stemningssynthflader. 2014 djent er altså ikke blevet retro endnu. Der er “Gregory's Folly” dog lidt mere interessant. Men det interessante ved funky countryrytmer, som kalder på lidt sludge fungerer lidt på samme måde som folk, der har svært ved at stave til å.

Man skulle næsten tro, at Michael Ellis godt var klar over, at anden halvdel af pladen ikke helt står mål med første halvdel, hvorfor de så runder af med den fænomenale “Hårgalåten”. Hele pladen bliver vendt på hovedet, trevlet op, og det er lige før,, duoen stikker dig en flad, fordi du troede at de var ved at falde af på den. Hængekøjen, alligatorerne, djenten, Excel-arket og loungestemningen. Alt er smidt ned i gryden og har fået lov at koge ind til en mesterlig bouillon af nørderi.

Mere læskende prog, tak

Jeg ved ikke, hvor Michael Ellis er kommet fra, eller hvad deres mål er. Men at tage nogle af de mest navlebeskuende elementer i rocken og metallen og pakke dem ind som en læskende smoothie, perfekt til hængekøje og blå himmel, er intet mindre end imponerende. Ja, der er et par numre, som lyder lidt stilforvirrede. Men når duoen smider et Uno reverse card til slut, så giver alt mening i sidste ende.