“Hva' satan, eksisterer de endnu?", tænkte jeg da jeg modtog denne skive til anmeldelse. For mange år siden købte jeg impulsivt et Meliah Rage album... noget med en indianer på coveret og et nummer der hedder "Bates Motel", tror jeg nok. Den var ikke det helt store skrig hos undertegnede og røg derfor ud i en genbrugsbiks – lur mig om ikke den blev byttet for et brugt blad (dem med letpåklædte kvinder). Men det var så dengang – nu til selve anmeldelsen:

Hvad Meliah Rage ikke har i exceptionel musisk kunnen, har de til gengæld i umiddelbar energisk frembrusen. Virkemidlerne er enkle, til tider primitive, men det lader til at fungere. Melodierne følger nemlig godt med, både hvad angår musikken og vokalen, og variationen er helt klart til stede. Faktisk så meget, at jeg ikke rigtig kan beskrive bandets musik entydigt, da der veksles mellem det thrashy, rockede, heavy og semi balladeagtige – men oftest anført af en snavset spade med en rigtig oldschool lyd. I det hele taget emmer "Barely Human" rigtig meget af oldschool metal. Selvom Paul Souza's rustne og energiske vokal har sine tydelige begrænsninger, passer den godt ind i sammenhængen her – hvad enten vi direkte taler numre som "Invincible", eller den mere tilbagelænede "Hell Song". Derudover tæller albummet også udmærket numre som den friske og lyrisk lidt sjove åbner "Hate Machine", "Ungodly" og selve titelnummeret. Et på sin vis både charmerende og uhøjtideligt album, der er værd at smække på næste gang der skal drikkes bajer (eller æbler, som mobilen vælger som første valg med sin kække ordbog). Som en fed bonus har man på denne udgivelse inkluderet en re-mastered version af albummet "Unfinished Business" fra 1995 (Med Godsmack frontmand Sully Erna på trommer). Dette album besidder dog ikke helt samme varierede kvaliteter som "Barely Human", da det er et mere direkte thrashede udspil. Men bestemt værd at lytte igennem hvis man er til upoleret gammel skole.