Når man kan gøre det selv, næsten til perfektion
Undskyld, jeg har syndet…
Kender I det? Man har egentlig godt set et band omtalt og kender det derfor kun af navn gennem længere tid.
Sådan har – eller rettere havde – jeg det med amerikanske Lich King. Det er ikke af modvilje eller fordi, jeg havde en opfattelse af, at jeg ikke ville kunne lide dem, at jeg aldrig rigtig har fået dem tjekket ud. Der har bare været så fandens mange andre ting, som jeg fik tjekket ud i stedet. Det er helt klart en kæmpemæssig brøler i min i forvejen sparsomme opdragelse. Ikke desto mindre har de udgivet seks full-length-skiver siden debuten i 2007. Hvordan det så er lykkedes mig ikke at få tjekket en eneste af disse skiver ud, bortset fra dette nye og syvende udspil, er mig en uløselig gåde, som jeg selvfølgelig vil gøre alt for at rette op på ved at købe deres skiver, efterhånden som der alligevel bestilles nyt hjem til samlingen.
Selvgjort er velgjort…
Lich King spiller fuldfed crossover/thrash med en knivspids hardcore, hvilket vist tydeligt blev manifesteret på deres forrige plade, Do-Over fra 2014. Coveret var en modificeret udgave af D.R.I.s legendariske cover fra den lige så legendariske crossover-skive, der udkom i 1987, og som endelig definerede crossover-genren.
På The Omniclasm fortsættes stilen for fulde hammer! Masser af fede riffs, heftige ”mosh-parts”, tonsende fed energi, masser af dynamik, groove og catchiness er bare nogle af de ting, der gør skiven værd at tjekke ud og selvfølgelig værd at føje til ens støt voksende samling. Det er ganske enkelt musik i absolut verdensklasse. Ikke synderligt originalt, men man kan bestemt ikke påstå andet, end at håndværket er udført med den største spilleglæde og kreativitet fra samtlige medlemmer.
Det viser sig, at de enkelte medlemmer har haft skiftende roller på de forskellige skiver, de har udgivet. F.eks. er Mike Dreher (Condition Critical og andet) ny i bandet. Den tidligere bassist Nick Timney spiller nu lead guitar, og den bassist, som bandet blev dannet med i sin tid (2004), Joe Nickerson, spiller nu rytmeguitar. Forvirringen er total! De eneste, der er blevet på deres pladser, er sangeren Tom Martin og trommeslageren Brian Westbrook, som samtidig er bandets producer.
Og netop produktionen er nærmest udført til perfektion. Når man gør tingene selv, kan man jo selvfølgelig også få det, som man selv gerne vil have det. En supersprød produktion, hvor bassen ligger pænt fremme i lydbilledet, præcis som den også gør det i Condition Critical – mon det er Mike Drehers fortjeneste?!? Det giver bare noget ekstra power i lydbilledet og helhedsindtrykket. Det hele passer rigtig godt sammen til den genre, Lich King gør sig i.
Produktionen er ikke det eneste, Lich King gør selv. The Omniclasm er også deres første skive, som de vælger at udgive selv, helt uden om diverse pladeselskaber. Det gør nu skiven hverken dårligere eller bedre. Det er og bliver en udgivelse af høj, høj kvalitet.
Resten af deres bagkatalog…
... skal selvfølgelig tjekkes ud og hjem til samlingen, efterhånden som jeg får bestilt nyt. Det er jo bare endnu nogle huller blandt mange, der skal lukkes. At samle musik er og bliver en uendelig hobby, man aldrig bliver færdig med, og det er jo noget af det fede ved det. Nye bands, nye skiver, nye oplevelser – og Lich King er absolut en af dem.