King Mothership - The Ritual

The Ritual

· Udkom

Type:Album
Antal numre:12

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Periphery-forsanger udfordrer lytterne på sit første soloudspil

Skattekisten åbnes

Spencer Sotelo er en mand med mange talenter, og åbenbart også store hemmeligheder. Udover at være karismatisk og alsidig frontmand hos de progressive metalcore-mestre i Periphery har han nemlig gået og syslet med et soloprojekt siden 2011, som kun få har kendt til. Efter næsten ti års ideer, indskydelser og inspirationer har Sotelo nu besluttet sig for at gøre hobby til alvor og under navnet King Mothership begivet sig ud på sit første soloeventyr med konceptalbummet The Ritual.

En ny genre er født: progressiv collegerock

Som enhver Periphery-fan vil vide, så kan hverken en ren popvokal, brutal hardcore-skrigeri eller teatralske falsettoner komme som en overraskelse, når vi taler om Spencer Sotelo. Og det er intet større mysterium, at han mestrer så mange forskellige teknikker, da hans vifte af musikalske inspirationer er uhyre bred. Med god hjælp fra Periphery-trommeslager Matt Halpern og tidligere Slaves-trommeslager Tai Wright på bas gør Sotelo flittigt brug af alle disse talenter på The Ritual og hylder store inspirationskilder som blandt andet Muse, Jamiroquai, The Mars Volta og Queen.

Albummet omhandler en mislykket musiker, der er blevet træt af sit mondæne liv og derfor indgår en pagt med djævlen for at blive en stor rockstjerne. Men selvfølgelig rammes han af diverse uheld undervejs. Altså en velkendt og noget forudsigelig Faustfortælling på den tematiske side, men det kan man bestemt ikke sige om den musiske. Her overraskes vi nemlig for hvert nummer i en blandet landhandel af forskellige retninger og stilarter.
Efter den korte intro “Hope” følger første single “Cosmic Meltdown”, der i et par minutter lyder som soundtracket til en tyve år gammel American Pie-film. Collegerock-flosklerne flyder over, mens man tager sig til hovedet, men bedst som man spørger sig selv, om det skal forholde sig sådan i samtlige af pladens 48 minutter, tager nummeret en drejning i form af mere syrede og progressive passager. Ahaoplevelsen og lettelsen sænker sig over lytteren, og nu kan vi kende Sotelo. Og kort sagt, så kører The Ritual videre med denne slags overraskende drejninger og tager med sine spændende soniske eksperimenter stille og roligt form herfra. Bevares, ikke alle numre er lige ophidsende, men lyt især til “Babby”, “Death Machine” og afslutteren “I Stand Alone” hvor guitarvirtuosen Plini i øvrigt gæsteoptræder. Disse tre skæringer i særdeleshed er absolut ikke tossede, og i smuk sammenhæng med resten af albummet danner de et stærkt helhedsindtryk af en virkelig vellykket plade.

Inspirationen fra Muse er ikke til at tage fejl af. Ej heller er Peripherys progressive metalcore helt utydelig, og så er der også masser af poppede ørehængeromkvæd, der flere steder leder tankerne I retning af bands som Maroon 5. Indrømmet, på skrift lyder det som en utrolig mærkelig blanding af genrer og stilarter, men Sotelo lykkes faktisk langt hen ad vejen med at forene en masse umiddelbart rodede delelementer og får det til at give rigtig god mening.

Et værk, der vokser

Delt op i enkelte numre er The Ritual umiddelbart en rigtig sær oplevelse og kræver tid og tilvænning, men jeg skal love for, at det er en plade, der giver mening i sin helhed, hvis man hænger i. Konceptalbums er bestemt ikke for alle, og man skal ikke høre noget som helst ondt fra undertegnede, hvis dette album ikke falder i ens smag. Men kan man lokkes med på præmissen, er dette første soloudspil fra Spencer Sotelo en ret spændende oplevelse. Det kræver tålmodighed og er med sit svært tilgængelige “progressiv collegerock”-prædikat ikke nødvendigvis noget, alle kan forlige sig med. Men man bør alligevel give King Mothership en chance.

Tracklist

  1. Hope
  2. Cosmic Meltdown
  3. Gold
  4. Only You
  5. Babby
  6. Goodnight My Darling
  7. Death Machine
  8. The Ritual
  9. Ego 101
  10. The Devil’s Train
  11. Imminent Distortion
  12. I Stand Alone (feat. Plini)