Danske Thrashers på vej I superligaen?
Lige siden danske Impalers udgav deres Army of Darkness demo cd, har jeg fulgt dem med stor interesse. Allerede dengang var bandet rigtigt godt kørende ud i lige nøjagtigt den form for Thrash jeg elsker. Man kunne tydeligt høre, hvor deres inspirationer kom fra, men det er jo ikke noget problem, når man så fedt udnytter dem. Da debutskiven Power Behind the Throne udkom var jeg også imponeret over Impalers, men at de med denne nye skive skulle fyre en sådan bombe afsted, var jeg ikke forberedt på. Impalers har på denne nye skive inkorporeret en hel del amerikanske Thrash inspirationer i deres, ellers indtil nu, overvejende teutonisk inspirerede musik. Tillad mig lige at sige, det fungerer uhyggeligt fedt! Ja, faktisk så fedt, at jeg vil udnævne God from the Machine til den bedste danske Thrash metal-udgivelse siden Invocator fyrede Excursion Demise af!
Sådan skal Thrash eksekveres… lyt og lær!
Allerede fra første nummer på skiven viser Impalers, hvor skabet skal stå. Her er så meget power at man nærmest bliver blæst bagover. Der er fuld skrald på de fede, fængende riff og ikke et eneste sted på hele skiven tager jeg mig at lave andet, nej min opmærksomhed er fuldkommen rettet mod det, der strømmer ud af højtalerne, og det er altså ren øreorgasme for en gammel thrashhund som undertegnede. Impalers blander alle deres inspirationskilder, og dette giver en forrygende og afvekslende skive, hvor man det ene øjeblik får serveret det lækreste Kreator-inspirerede stykke, for dernæst at blive kastet ind i noget som Metallica (i gamle dage!) kunne have stået fadder til… Og det fungerer simpelthen 100 %! Da bandet kaster sig ud i en ”ballade” med titlen ”Beyond Trinity” kastes denne anmelder tilbage til tiden på drengeværelset, hvor numre som ”Fade to Black” og ”Welcome Home (Sanitarium)” blev hørt igen og igen. Kvaliteten af Impalers powerballade matcher sgu næsten kvaliteten fra dengang… men også kun næsten! Vokalen er på det meste af skiven ret ”tysker”-inspireret. Det vil sige en hæs, men aggressiv, vokal, der ikke ligger millioner af km fra eksempelvis Mille Petrozza (Kreator), men også med et nik til mange af de Blackthrash bands, der er dukket op fra Tyskland, og den pumper bare en hulens masse energi ind i musikken… Søren Crawack (Vokal/Guitar) har også de fedeste fraseringer, og ligger ind imellem nogle små detaljer ind, der bare sidder fuldkommen i skabet!
Produktionen på skiven skal også nævnes, synes jeg. Super lækker, detaljeret, og alle instrumenter har deres retmæssige plads, der gør at lydbilledet bliver dejligt aggressivt og klart… Uden at det bliver moderne lydende!
En imponeret anmelder(og fan!) samler op…
Der er egenligt ikke så meget mere at sige… Men jeg er i hvert fald gået fuldkommen i selvsving over, et ungt dansk band på den måde udgiver en skive, der i mine ører i den grad kan spise kirsebær med de helt store og tunge drenge på thrash-scenen, ja faktisk tørrer Impalers gulv med størstedelen af disse … Jeg er virkeligt, virkeligt imponeret! Karakteren er givet ud fra, at jeg tror Impalers har endnu mere i baghånden… For satan hvor er det fedt det her!
For alle interesserede så er der dobbelt release party for denne skive, samt ligeledes danske Crocell nye skive på MONO i Aarhus nu på fredag den 8.maj … Gratis entre – billige bajere – konkurrencer – merchandise og tant og fjas!!
