Eks. Sleep medlem Matt Pike er igen aktiv, denne gang med et noget mindre doomet band. "Blessed Black Wings" lyder meget mere som en jamsession mellem Motörhead, Slayer og Black Sabbath, endda en smule Celtic Frost og Venom ville jeg mene at kunne høre. Åbneren "Devilution" hamrer derudaf som et afsporet lokomotiv på kollisionskurs med en horde vandbøfler, beskidt hurtig og forbandet heavy som havde man lava i årerne. Derefter går man desværre lidt i selvsving med de mere rodede "The Face Of Oblivion" og "Brother In The Wind", som er lidt antiklimatiske i forhold til den hæsblæsende åbner. Men det bliver der heldigvis rådet bod på med den atmosfæriske "Cometh Down Hessian" som begynder med et dejligt lille "horror" riff, for derefter at knalde løs i fin punk stil. Især i mellemdelen i dette stykke er der dømt absolut headbanging pligt, ellers kan man ligeså godt fise af til den nærmeste rave party. Titelnummeret lever af den herlige og heftige percussion svangre hovedriff der igen ikke lader det stå godt til for ens nakke, her kan man ligefrem lugte sveden dryppe ned af væggen i øvelokalet. Den ekstrem rå lyd står lydlegende Steve Albini for, der her har skabt noget nær 100 % autentisk live følelelse, så meget at man kunne have mikset publikum ind og taget røven på de fleste. Eneste lille minus ved skiven for mig er Pike's ikke så overbevisende vokale præstation. Ikke at den er rådden men en sanger med mere karisma kunne bandet nu godt finde. Denne plade er for rockere, psykopater og folk der ikke vasker fingre inden aftensmaden, kort sagt en rigtig mandfolke plade.