Sidst jeg stiftede bekendtskab med Walisiske Funeral For A Friend var på "Tales Don't Tell Themselves" og det var et ganske positivt bekendtskab. Hvor mange måske havde travlt med at overhælde bandet med "skældsord" som emo-rock, pop-punk og deslige, fandt jeg albummet ganske catchy. På " Welcome Home Armageddon" er det stadig denne musikalske stil der videreføres og på numre som "Old Hymns" og "Medicated", hvor det er den mere rendyrkede melodiske stil der dyrkes, fungerer det rigtig fedt.

Anderledes har jeg det, når der går lidt for meget screamo og metalliske udladninger i den for Funeral For A Friend. På disse sange mister bandets sange noget af deres poppede charme og resultatet bliver lidt for middelmådigt. Dette mere harske udtryk harmonerer heller ikke optimalt med den polerede produktion, som albummet besidder.

Dertil skal nævnes at også nogle af de pop-punkede numre, som "Sixteen", heller ikke står distancen i længden. De lyspunkter der trods alt er på albummet, er dog med til at hive karakteren for albummet det sidste stykke over middel.