Den hemmelige fjerde mulighed

Metal fra Asien er næsten altid en af tre ting. Enten er det folket black metal med sære asiatiske strengeinstrumenter, den mest brutale, perverse og gutturale gang slam død eller storladet, totalt overdrevet og latterlig farverigt melodihelvede. Det er bare ingen af de tre genrer, vi skal beskæftige os med i dag. I hvert fald ikke helt. For nok spiller Formless Oedon dødsmetal, men på deres debut Streams of Rot lyder det nemlig til, at de har fået nok af de stereotype asiatiske metalkasser, givet dem fingeren og i stedet kigget højt mod nord.

Lige ved og næsten

Nærmere bestemt er det de tusind søers land, som de kære filippinere har ladet sig inspirere kraftigt af. Bassen skruet op på 11, alting pakket ind i et godt lag slim og så overstrøet med lidt melodier for at give lidt afveksling. Dog også lige med et Immolation-strejf for ikke at planke Convulse totalt.

Netop Immolation-strejfet gør vidundere for et nummer som "In the Flesh". Den stampende marchrytme, der tørner sammen med det tilsyneladende ukontrollerede, skramlede og slimede saunabyggeri, gør nummeret til en større fuldtræffer end noget skud løsnet af snigskytten Simo Häyhä. Guitarvrælet sidst i nummeret lægger sig også perfekt over kaosset og sender kuldegysninger ned ad ryggen på lytteren. På titelnummeret beviser Formless Oedon dog tydeligt, at, selvom de er fra et land beliggende tæt på Kina, så behøver de ingen supermagt til at støtte dem. Nummeret rammer perfekt ned i alt, hvad der gør den finske dødsmetal til noget af verdens bedste. Lækre skramlede og kaotiske riffs, der på et splitsekund skifter til tonstung chug, hvor der ind fra højre kommer en guitar med myrekrybsgivende Lovecraft-melodier, som så igen bliver kørt over af et fænomenalt bulldozer-riff. Var man ikke i forvejen bekendt med finsk dødsmetal, så er en smuttur til Filippinerne et godt sted at starte.

At starte er nemlig også nøgleordet for resten af pladen. Formless Oedon har som udgangspunkt nemlig en rigtig god forståelse for, hvordan verdens lykkeligste folk skruer deres dødsmetal sammen, men for alvor at eksekvere genren kniber en del for asiaterne. Det melodiske og stemningsfulde aspekt mangler totalt fra "Heavenly Abomination", som bare tonser afsted i en retning, som en tilfældig forbipasserende har kaldt finsk. "Voidspawn" er i samme stil, hvor nogen har mistænkt dissonant skrammel-prog som værende melodi, og så er kørt med det. "Calcine Purification" går på lettere uoriginal vis Morbid Angel i bedene på pladens klart svageste nummer, men alt dette blegner en del over for pladens største svaghed – produktionen. Der mangler dybde, tyngde, charme og adskillige tons dynd fra en skovsø, før Streams of Rot for alvor transporterer mig til en gang finsk badstue. Til trods for, at pladen aldrig nærmer sig poleret, så er den – for genren – alt for pæn og formår aldrig at give din øregang en septisk tungeslasker.

Interessant for nybegyndere

Nu skal det ikke forstås sådan, at Streams of Rot ikke er værd at bruge tid på, for det er den bestemt. Hvis man synes, den finske dødsmetalscene er interessant, men man har svært ved at forholde sig til, at det skal være så skramlet og så slimet, så er Formless Oedon en glimrende filippinsk indgangsvinkel. Er man dog bekendt med scenen, så er pladen lige lovligt let til bens og byder hverken for alvor på de store overraskelser eller den samme slimede hygge, som genren er kendt for.