Så er der atter dystre og diabolske toner fra svenske Flagellant i form af bandets andet fuldlængde album’Maledictum’. Flagellant er et forholdsvis nyt band med blot 2 udgivelser på bagen fra da de dannedes i 2007, bemærkelsesværdigt er det at bandets debut skive fra 2010 også var første udspil, uden nogen forudgående demo udgivelser. Som mange andre mystiske og okkult dyrkende konstellationer er bandets identitet svøbt i mystik med sparsom information omkring bandets medlemmer og deres musikalske baggrund. Grundet dette kan det rimeligvis antages at bandet ganske enkelt er et helt nyt skud på den sorte forkullede black metal stamme, hvilken medvirker til at give det ekstra pondus med denne udgivelse, der i øvrigt er udgivet på det anerkendte ’World Terror Committee’ label, der i øjeblikket huser prominente navne såsom Horna og Grand belial’s key. Materialet der er at finde på Maledictum er ufattelig mørkt og ildevarslende, der opnås ikke mindst via en utrolig organisk men bidende kold og ’.lad-os-indhylle-alt i uigennemtrængelig-mørke’ produktion, med guitarerne og ikke mindst den meget tydeligt prædikene vokal som altdominerende element. Lyden som de svenske herrer præsenterer her både afviger og vedkender sig den svenske black metal lyd, af hvilken der efterhånden findes mange varianter. Der er ingen melodiske melankolske passager med overvægt af tremolo riffs som var mainstay i midt halvfemser svensk black metal, med bands såsom legendariske Dissection, Sacramentum, Noctes, Sorhin, Dawn eller Lord belial. Ej heller er det en komplet blietzkrig assault såsom midt til sen –æra Marduk eller Niden Div. 187, men i stedet udviser bandet lighedstegn med nyere bands såsom Ondskapt, Watain, Armagedda og Norske Djevel og Dødsengel. Med andre ord lægger Flagellant vægt på de onde, kreative riffs bedst eksemplificeret i numre såsom det sublime ’Thirteen Cauldrons Boil’ med det geniale åbningsriff der vil runge i lytterens hovede i flere uger i træk, for efterfølgende at skifte over til Armagedda –lignende passager med et snært af Celtic frost (eller Darkthrone, da de efterhånden har ligeså stor patent på et Celtic Frost vibe som bandet selv).Også åbningsnummeret ’From the Abyss They Shine’ er nævneværdigt og er en god (ond) eksponent for hele stemningen på pladen hele vejen igennem. Endnu er en markant faktor ved Maledictum kan, som førnævnt, tilskrives vokalen, der er overraskende tydelig og har et nærmest thrash eller enddog hardcore lignende præg. Der er lagt stor vægt på at fremsige den mørke poesi med største tydelighed og gennemslagskraft over de diabolske riffs, hvilket er et yderst interessant take på at kanalisere ondskaben ud til tilhørerne. Trommerne er stort set det eneste aspekt på pladen der er solidt rodfæstet i traditionel black metal med det velkendte ’sprinkler beat’ (et genialt term fremsagt af Fenriz) suppleret med buldrende traditionelle rock beats og kraftfulde midt tempo stortromme aktion der lægger en solid vægt bag de dominerende riffs. Afslutningsvis vil undertegnede klart anbefale at opsøge denne udgivelse fra et yderst lovende band, hvis man kan vedkende sig nogle af de bands der er nævnt ovenfor. Flagellant er under alle omstændigheder et band der efterlader et klart indtryk på lytteren, ganske som en nådesløs piskeslags session efterlader sig ar på et intetanende medlem af gejstlige stand (hvis det overhovedet tjener som en værdig sammenligning). 9/10 Trackliste: : 1. From the Abyss they Shine 05:54 2. Towers of Silence 07:13 3. Necromantic Revelations 07:40 4. Domini Canes 06:43 5. A Rebirth in Sterility 07:21 6. Horned Shadows Rise 07:55 7. Rousing the Serpent 05:26 8. Thirteen Cauldrons Boil 05:20