Fejd - Trolldom

Trolldom

Udkom

Type:Album
Genre:Folk metal
Antal numre:8

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Mudrede folkeviser fra svensken.

Swing and a miss

Svenske Fejd har altid været en smule svære at klassificere. Er de folk-metal eller er de bare folk? Men nu har den svenske kvintet så sat sig for at skabe endnu mere mystik: Hvad fanden bliver der spillet/sunget? Det er åbenbart blevet et stort problem at lave en god produktion af en skive nu om dage.

 

Mumlen og pludren

Fejd plejer at levere varen. Denne anmelder var i hvert fald fan, både af ”Eifur” og ”Nagelfar”, men de har helt tabt kiksen på denne produktion. Musikken er ”fin”, Patrik Rimmerfors synger ”hæderligt”, og sangene er ganske fint opsat og udført. Ingen polemik dér. Produktionen af skiven må til gengæld have foregået på samme måde som behandlingen af VHS-bånd fra de sene 80'ere. Patriks vokal dør nogen gange helt hen i baggrunden af spændende instrumenter, hvilket resulterer i, at det eneste man kan høre er ”Mrrr, ja mmmm da mmm ja øøhhmmmro”. Jeg grinte højlydt under nummeret ”Svart”, da det simpelthen lød som om, han forsøgte at synge med mad i munden - hvilket er en kæmpe skam, for han synger godt. Trommer er der heller ikke meget at høre, det er faktisk mest Lennart Spechs keyboard-lyd, som træder igennem. Og det gør den så sandelig også. Som en musikalsk, svensk 'sharknado' overdøver den simpelthen alt andet.

Lidt positivt skal der dog lyde, for de numre, hvor det er fuldt minimalistisk og nedtonet, er der passager, som lyder helt godt. Men de er desværre mangelfulde.

 

Det er en ommer

Jeg kan desværre ikke anbefale ”Trolldom” som en forøgelse til samlingen af god musik. Der er så mange andre gode bands derude, som ville være et bedre bud.

Fine passager, dog med tendens til ligegyldighed, blandet sammen med en meget skidt produktion gør, at jeg håber, Fejd tænker sig om en ekstra gang, inden de udgiver noget nyt.

 

https://www.youtube.com/watch?v=Nc3fY6rFl4c

Tracklist

  1. Härjaren
  2. Trolldom
  3. Ingjald Illråde
  4. Bed För Din Själ
  5. Hednaland
  6. Glöd
  7. Svart
  8. Vinternatt