Demiurg - The Hate Chamber

The Hate Chamber

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Black metal
Spilletid:47:34
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Den dynamiske duo der sidst gav os "Ribspreader" er tilbage, jeg snakker selvfølgelig om Rogga Johansson og Dan Swanö (Edge of Sanity, Bloodbath). Denne gang igen med endnu mere Old School Svensk Death Metal. Men der er dog et par usædvanlige ting denne gang, for man har ombord en af verdens bedste trommeslagere i form af Ed Warby (Gorefest) og en yderst kompetent bassist ved navn Johan Berglund (This Haven) der begge brillerer med teknisk spil i verdens klasse.

Mest af alt lyder bandet som en jam mellem Grave og Death, det vil sige rå primitive riffs møder tekniske detaljer i topklasse. Nu vil nogen så nok mene at det lyder meget som noget i stil som Bloodbath's seneste skive og det har de skam heller ikke uret i.

Dog er der ikke helt nok supersange til at konkurrere med "Nightmares Made Flesh", selvom enkelte sange ikke ville have virket malplaceret på den. Men for dem der kan leve med enkelte skønhedsfejl her og der er Demiurg en udmærket substitut til Bloodbath.