Som det sikkert er de fleste metal folk bekendt består Cornerstone af Steen Mogensen (ex. Royal Hunt) på bass og Dougie White (ex. Rainbow) på vokal. Jeg har altid holdt af Royal Hunt, men mit kendskab til Cornerstone er ret begrænset, da jeg kun flygtig har lyttet til deres tidligere albums "Arrival" og "Human Stain", men "Once Upon Our Yesterdays" virker en tand mere frisk i kødet i forhold til sine forgængere. I forhold til Royal Hunt’s pompøse stil bevæger Cornerstone sig lidt mere ovre i classic hard rock afdelingen, hvor lyden er knapt så bombastisk. Ingen tvivl om at "Once Upon Our Yesterdays" indeholder en lang række vel klingende kompositioner og fede riffs, men i mine ører ender det bare med at virke en smule tamt i længden sådan samlet set. Meget af dette skyldes primært Dougie White’s lidt for pæne vokal, der sjældent rigtig for alvor kravler ud af højtalerne. Manden kan bestemt synge, men vælger for det meste at holde sig indenfor et begrænset toneleje, hvilket gør at man sidder tilbage med ønsket om lidt mere gas og svinskhed på hans vokal. Det hele ender derfor lidt på en blød ligegyldig mellemvej, hvor man savner lidt fanden-i-voldskhed, men det er måske det de unge (japanere) vil ha’ (?). Jeg skal med andre ord være den første til at beklage den relativt lunkne anmeldelse da materialet bestemt er til stede, og jeg giver derfor det sidste kranie grundet de fede melodier, men på bundlinien er det mig en tand for pænt.