Byzantine - The Fundamental Component

The Fundamental Component

/ North Post Distribution · Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Black metal
Spilletid:52:40
Antal numre:10

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Uha, dette er vel nok en lækker julegave. Noget helt uventet, utraditionelt, spændende og i det hele taget bare fedt. Alt sammen i form af det, for mig hidtil ukendte band, Byzantine og deres debut album "The Fundemental component".

På dette lille mesterværk er coveret skyld i første overraskelsesmoment, idet det efter coveret at dømme er alt andet en metalcore man nu skal til at høre. Stilen på coveret minder en smule om In Flames albummet "Reroute To Remain" og Arch Enemys "Anthems Of Rebellion". Men sætter man CD'en i, bliver man trukket igennem et spændende univers af metalcore, dog med en hel del elementer fra den progressive metal.

Ikke bare er der mange elementer fra progressiv metal at spore, faktisk er hele den overordnede stemning også meget anderledes end det man normalt forbinder med metalcore. Dette skyldtes at Byzantine spiller en tungere og mere mørk metalcore, end den slags mange andre amerikanske band giver sig i kast med for tiden. Men i stedet for at genere, gør det bare dette atypiske metalcore endnu bedre, og spændende.

På "The Fundamental Component" forsøger Byzantine sig flere gange med melodiske omkvæd, hvilket fungerer utrolig godt og faktisk er skyld i at jeg sætter nummeret "Kill Chain" som min personlige favorit på dette album.

Albummet er både anderledes, spændende og langtidsholdbart. Og selvom man er til klassisk amerikansk metalcore eller melodisk metalcore, burde man sagtens kunne finde fornøjelse i denne herlighed af et album.