Danske Awedge har med deres nyeste output bevist at musikalsk ekspirimentering både kan være ret så idérigt, samt føre til at man betragter metal musik ud fra nogle helt nye perspektiver. I hvert fald er det lykkedes de danske drenge at skabe et ret så interessant album. Stilen er derimod meget svær at beskrive. Der er spor af 90'er melo hardcore a'la Life Of Agony, og lidt progressive elementer bliver der også flittigt brugt af. Noget som gør Awedge ret så unikke, er nok deres brug af samples og scratches, som til tider kan virke for overbrusende, men som samtidigt kan give det alternative look som de danske drenge så stræbende sætter snuden efter. På sigt lykkedes det da også, dog kan de nævnte samples til tider godt virke lidt malplaceret, men det er jo en smagssag. Kompositorisk er de enkelte sange da også varierende nok. Et yderligere plus på skiven er sangeren, og på trods af den lidt tynde og lidt for demoagtige lyd, så fremstår vokalen distinkt samt vellydende. Vokalmæssigt bevæger vi os nok i den progressive rock. Med en bedre produktion, og dermed mener jeg noget mere bund/bas, samt et tydligere, måske ligefrem et pompøst musikalsk billede, kunne Awedge godt tegne sig til et ret så interessant navn herhjemme og abroad.