Arch Enemy spiller koncert i Malmö Arena, Malmö .
Arch Enemy - Rise Of The Tyrant

Rise Of The Tyrant

/ EMI · Udkom

Type:Album
Genrer:Melodisk Death Metal, Death metal
Spilletid:48:28
Antal numre:11

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: 7/10 baseret på 1 stemme.

Den svensk/tyske alliance slår tilbage med endnu et album fyldt af grandiose sange og virtuost guitarspil, på et album der beviser at bandet har deres niche og ikke har tænkt sig at ændre noget ved det. Men helt stagneret har man dog ikke, da man har enkelte små overraskelser klar, som den meget rockede "Blood On Your Hands" og bandets måske mest kommercielle forsøg "I Will Live Again". Men det mest mærkbare er at der er kommet mere fokus på de seksstrengede, hvilket nu nok skyldes at brormand Christopher er tilbage i folden. Der bliver i alt fald duelleret på bedste firsermaner, mens man citerer gamle helte som Michael Schenker og Malmsteen. Produktionen er en anelse mere tør end hvad man er vant til fra Arch Enemy, men det skader heldigvis pladens kvalitet, bortset fra trommerne der dog er temmelig langt ned i mikset. Pladen skulle da heller ikke skuffe nogen der fandt glæde ved bandets tre forrige udgivelser, selvom om man desværre har hele tre fyldnumre på i slutningen.