Nyt år, nye tiltag hos Prime Collective

I marts 2022 kunne Prime Collective offentliggøre, at det hollandske melodød-/metalcoreband For I Am King var kommet under deres vinger. De er en del af de nye satsninger hos Prime, hvor der er kommet flere soloartister, særligt kvindelige, og nogle udenlandske bands hos selskabet. For I Am King lever lever op til de nye satsninger, og har en kvindelig frontskråler, Alma Alizadeh. I selskabets levetid har de stået for at skubbe til scenen, især metalcorescenen, og de har været med til at sætte nye standarder og styrke den danske metalscene. Bands som Møl og Cabal er i høj grad blevet formet i Primes frugtbare muld. Spørgsmålet er nu, hvordan Prime Collective vil fortsætte i forsøget på at skubbe til grænserne og vækste. Dette kan For I Am King muligvis give et svar på. Bandet har allerede en god mængde erfaringer med de to tidligere albumudgivelser, Daemons (2016) og I (2019).

Kroningen af Kåre Modernius

Crown åbnes af nummeret ”Avarice”, som på mange måder er en fed introduktion til pladen. Der startes med grandiost, langsomt guitarspil tenderende til doommetal. Stille kommer der flere instrumenter med, som giver sådan en slags pirrende stemning af ”helvede bryder snart løs”. Til sidst tilføjes en ordentlig omgang guitarlir med hammer-ons og pull-offs til mikset, som er med til at skabe en intens dynamik. Efter den halvandet minut lange intro til sangen, så bliver den opbyggede pirren forløst, og helvede bryder løs. Hektisk tempo og en intens vokal plantet solidt i ens fjæs, som efterfølgende skifter til et omkvæd med et lækkert melodisk hook. Der er masser af guitarlir spredt ud over hele sangen – og frygt ej, det helt tunge skyts i form af core-breakdowns er at finde i slutningen af sangen.”Avarice” er et godt nummer at starte Crown med, da det absolut er en af pladens bedste skæringer.

Generelt er der masser af dynamik at komme efter på albummet, som momentvis lyder næsten storladen med symfonisk instrumentering, og på andre tidspunkter låner de fra powermetallens heltedyder i guitarspillet. Så selvom For I Am King læner sig op ad 00’ernes store metalcore- og melodød-ikoner som Killswitch Engange, August Burns Red, In Flames, Soilwork og Arch Enemy, så er de alligevel et stykke fra i deres lyd. Udover pladens åbning ”Avarice”, så er der også andre gode skæringer i form af ”Pariah” og ”Trojans”, som begge storladne dynamiske og intense ligesom starten på Crown.

Trods det at For I Am King gør mange ting rigtigt, så er der også nogle syndere. Alizadehs vokal er væsentligt forbedret i forhold til de to tidligere udgivelser, men med den dynamik, der er i musikken, så mangler der altså flere lag til den forholdsvis ensformige vokal. Man kommer også nemt til at savne den totale vildskab, og at rammerne sprænges en smule mere i det polerede lydbillede. Der trædes lidt for meget vande på nogle af albummets længste skæringer som ”Sinners” og ”Barriers”, hvor liret næsten bliver for meget. Bandet begår også en kardinalsynd på albummets sidste nummer, som slutter med et breakdown, hvor der skråles ”HAIL THE KING. FOR I AM KING”. Det føles lige så sløjt, som når manuskriptforfattere lige prøver at få flettet en replik ind, hvor skuespilleren nævner titlen på filmen. Det erkendes herfra, at sidstnævnte kritik, er en meget personligt baseret en af slagsen, men fred være med hvis man synes, den slags er fedt.

Den sikre satsning

Det ikke svært at forstå, hvorfor For I Am King og Prime Collective har forelsket sig i hinanden. Det er ikke en ny satsning fra Prime, hvor de vil prøve på at sprænge rammerne for, hvad selskabet kan tilbyde scenen. Det er derimod et samarbejde, som er med til sikre deres position som en af de stærkeste spillere, når det kommer til metalcore med god sangskrivning, vellydende og catchy hooks og en flot, men også rimelig poleret produktion. Alt dette er meget repræsentativt for Crown, som er noget mere metalcorepræget end For I Am Kings tidligere udgivelser, selvom der også er en del melodød og en smule powermetal at spore. Hvis vi snakker lydbillede, vokal og generelt fede hooks, så er det her til dato bandets bedste album. Herfra savnes der bare lidt mere, for selvom der er rigtige gode momenter, så er min klare vurdering, at albummet havde stået skarpere med mere vildskab, en mere rå produktion, og hvis noget af fedtet var skåret fra. Der, hvor For I Am King står allerskarpest, er, når de slipper vildskaben løs, for det er den, som klæder Alizadehs vokalarbejde bedst.