Et parti lynskak
Lynskak er skak spillet med stopur, hvor betænkningstiden for hele partiet begrænser sig til maksimalt 10 minutter. Materialiseringen af Alter Bridges 7. studiealbum drager på flere måder paralleller til denne effektive afvikling af det populære brætspil. Den hurtige tilblivelse af Pawns & Kings blev således muliggjort på baggrund af bandets forudbestemte overenskomst vedrørende den musikalske rammesætning.
Adskilt grundet coronapandemiens nedlukning havde henholdsvis forsanger Myles Kennedy og lead guitarist Mark Tremonti klare retningslinjer for inspirationsstrømmene og dermed hvilke kreative indslag, der skulle deles med den øvrige halvdel af gruppen. En yderst virksom proces, der kombineret med bandets indestængte energiudladninger efter 2 års fysisk fravær hinanden imellem tillod Alter Bridge at færdiggøre indspilningen efter blot 6 uger i studiet.
Alle brikker i spil
Pawns & Kings lægger ud med et par lidt forsigtige træk i form af åbneren ”This Is War”, hvor instrumentalt middeltempo og den notoriske Kennedy-nasal leder os videre til ”Dead Among The Living”, et klassisk post-grunge nummer, der med sin rifftyngde i midterpassagerne smager lidt af Dave Grohl og Foo Fighters. Herfra rykker især Tremonti og bassist Brian Marshall virkelig det tunge skyts frem på ”Silver Tongue”, hvor den melodiske opbygning, bassens tydelighed i kontraststykkerne samt Kennedys vokale variation tilsammen konsoliderer nummerets kandidatur som fast inventar på bandets fremtidige sætlister.
På en aktuel note bør nutidens sætlister også inkludere ”Sin Aften Sin”, hvor gryde-gangeren Scott Phillips bliver flyttet frem på brættet i introen. Tremonti flankerer med et tungt, nedstemt og forvrænget lead riff, der sammen med en afdæmpet vokal sætter en dyster stemning. Samlet set et særdeles velkomponeret nummer, der dog trækker lidt i langdrag.
Helt i stå går spillet under ”Stay”, hvor en yderst tvivlsom rokade placerer Tremonti foran mikrofonen. Et træk, der af uforståelige årsager har været benyttet på samtlige udgivelser siden Fortress fra 2013. Tremontis vokal fremstår neutral og intetsigende, og Alter Bridge bør spørge sig selv, om ikke der findes bedre alternativer til at skabe dynamisk fremdrift på pladerne.
Albummets stille indslag, ”Fable Of The Silent Son”, trækker på tilsvarende vis store veksler på dynamikken med sine godt 8 minutters løbetid. De første 3 minutter kører i noget nær tomgang, inden vi præsenteres for mere interessante alternative/proggede passager, der når at give os associationer til både U2 og Mastodon. De resterende brikker bringes i spil på ”Season of Promise” og ”Last Man Standing”, hvor særligt Phillips trommespil tager terræn på sidstnævnte, inden der blæses til fuldt angreb på pladens afsluttende, titulære skæring. Placeringen af albummets første single er strategisk yderst velbegavet, og med sine overlegent gennemførte kompositioner sikrer den sig kommende klassikerstatus i bandets samlede katalog.
Regelstridig bondeforvandling
Hvis bonden når modsatte side af skakbrættet, udskiftes den med en brik af højere værdi – sædvanligvis dronningen, såfremt denne er gået tabt. Dette kaldes for bondeforvandling. Reglerne foreskriver dog, at bonden ALDRIG kan forvandles til en konge. Jeg vil vove den påstand, at Pawns & Kings i sine bedste momenter er blandt de undtagelser, der bekræfter reglen. Efter et sløjt år med adskillige skuffende udgivelser er det både en fornøjelse og en befrielse at tilbringe en lille times tid i selskab med Kennedy og co. Albummet kommer ganske vist først for alvor i omdrejninger under ”Silver Tongue”, der foretages et enkelt decideret fejltræk undervejs i form af den unødvendige “Stay”, og ”Fable Of The Silent Son” bliver lige til den overtænkte side. Når Alter Bridge alligevel tager partiet hjem i forholdsvis sikker stil, skyldes det kvaliteten i spillets øvrige passager. Triumviratet Tremonti, Phillips, og Marshall kender efterhånden hinanden ud og ind, hvilket høres tydeligt i deres timing og måden, de komplementerer hinanden på. Det er en fornøjelse at lytte til. Myles Kennedy bringer samtidig både energi og variation i vokalstykkerne, der på deres højeste niveau sætter en tyk streg under, hvorfor Guns ’N’ Roses ser ham som den helt naturlige substitut for legendariske Axl Rose. Alt i alt ender Pawns & Kings på et flot 8-tal, hvorfor vi roligt kan tillade os at skrue forventningerne i vejret, når Alter Bridge lægger vejen forbi Falkonér Salen den 2. november.
