Sidst jeg hørte fra de amerikanske sortmetallere var med deres 1997 udgivelse The Third Storm Of Cythraul, hvilket heller ikke er så mærkeligt da deres forrige skive ligger hele otte tilbage. Hvad der skyldes denne langvarige ventetid har jeg desværre ingen anelse om, det eneste jeg hørte angående bandet var da trommeslager Proscriptor lagde billet ind hos Slayer.

Men nu er de altså tilbage og hvad har der så ændret sig i mellemtiden. Ja for min del en hel åbenbart, bandet er noget mere rendyrket Black Metal om end der en del progressive elementer i musikken. Men der er knap så mange Keltiske indflydelser som på deres halvfemser værker. Samtidig har man valgt en temmelig glasklar produktion i forhold til i hvert fald førnævnte The Third Storm Of Cythraul, der var en skøn grumset men varm sag. Eneste undtagelse er nok den syrede" ...Of The Dead Who Never Rest In Their Tombs Are The Attendance Of Familiar Spirits" som indeholder den mest trippede keyboardlyd der nogensinde er hørt på en skive i denne genre. Hvis man skulle drage sammenligninger til andre kunne man kalde Absu’s selvbetitlede for deres version af Emperor’s Prometheus uden at det dog skal betyde at disse lyder ens. Et flot comeback der vil appellere til den intellektuelle Black Metal fan, men sikkert også en plade der potentiel vil fordrive enkelte gamle fans, på grund af den mere "fancy" produktion .