Hvad fanden er det lige der sker med DSW?? Ham der ellers bander disse "sing-along-wimp-metal" bands langt væk!?! Sandheden skal findes i den svaghed jeg til tider har for rigtig fed Hardcore. Det er sgu ikke tit man finder så powerfulde riffs blandet med så fængende og ørehængende melodier. Der lægges ud med nummeret "At The End Of August", der efter en kort intro smadrer det hele i ultra tung Hardcore med den vredeste vocal, der godt kan lede tankerne hen mod Snapcase, på deres gode dage, for derefter at flyde ud i et orgie af fede melodier, der ganske hurtigt sætter sig fast, uden at det på noget tidspunkt mister power eller aggresivitet... Så følger "The Heart And the Shape", der lægger ud med en god powerfuld melodi, der senere i nummeret bare eksploderer i ultra tung vrede, underlagt det fedeste riff og de tungeste gryder. - Og sådan kunne man blive ved. Nummeret "Bloodwork" starter nærmest balladeagtigt, men går senere amok i de sejeste og mest fængende melodier, jeg længe har hørt. Et track som "With Nothing Underneath" kunne måske godt nærme sig lidt Deftones rip-off - bortset fra at 36 Crazyfists satser på power og fede melodier frem for Deftones' elendige "klagesang"! Her er virkelig tale om et band, der viser røv til den nu-metal scene de forlængst har givet baghjul. Har man hang til bands som Killswitch Engage, God Forbid eller Chimaria, er der absolut dømt købepligt. Nyder man bare at høre noget fed tråd, bør man bare chekke "A Snow Capped Romance" ud, hurtigere end peberrod!