.
.
.
|
w : o : a 2 0 0 3 - l ø r d a g
Holy Moses, Black Metal Stage, Lørdag
Det blev allerede meddelt fredag aften at Sinister
desværre var blevet aflyst og at de tyske
Thrash-legender Holy Moses spillede istedet. Jeg
havde ellers tænkt mig at sove bare lidt længe, men
Wacken er en nådesløs festival, hvor det bare gælder
om at være på pletten, når tingene sker.
Holy Moses virkede da også mest som om at de var
stået alt for tidligt op, da de virkede særdeles
uoplagte. Dette kan selvfølgelig undskyldes med at
de spillede på et afbud og at de sikkert ikke havde
forberedt sig på jobbet inden. Sættet var ellers
ganske godt skruet sammen og vi fik over en bred kam,
lidt af hele deres lange bagkatalog. Lyden var på sin
vis okay, men bandet var utight i flere situationer
og helt galt gik det i nummeret "World Chaos", hvor den
kvindelige frontfigur Sabina Classen helt glemte at
synge med på omkvædet til stor fortrydelse for den
stakkels guitarist, der, som han skulle, sang med på
kor. Det fik mig til at tænke på Wacken 2001, hvor
en særdeles beruset Sabina gik på scenen med Tankard
og leverede en nærmest pinlig kor-vocal i "Empty
Tankard", men det er selvfølgelig en helt anden
historie... Holy Moses burde nok have slugt morgen kaffen
ordenligt inden de gik på scenen... Men man må nu
heller ikke glemme at de kun var med på et afbud og
tydeligvis ikke var forberedt på at skulle spille...
- og da slet ikke så tidligt en Lørdag morgen!
(DSW)
Raunchy, Wet Stage, Lørdag
Danske Raunchy spillede op til dans og musik, dog uden at gøre en stor figur ud af sig selv, på trods af energien og engagementet. Til at starte med så det ud til at danskerne skulle spille for et fyldt telt, men så snart at det første numre var færdigt havde ca. 2/3 forladt teltet. Dette skyldes først og fremmest de decibel som blev pumpet ud i publikum mængden. Det var for at sige det pænt næsten uudholdeligt. Dernæst tror jeg også at det havde noget at gøre med selve musikken, som egentligt var fed nok, men som bare ikke passede til Wacken's temperament. De enkelte musikere gjorde da sit, og forsangeren skreg for fulde lunger. Den rene sang var da også OK, på trods af den mudrede lyd. Men den lidt for pop smarte konstellation og den lidt for hip hoppede forsanger med sin blå kasket, var ikke lige hvad det ellers så tolerante Wacken publikum kunne magte.
(causa sui)
Raunchy, Wet Stage, Lørdag
Valget stod på dette tidspunkt mellem Malevolent
Creation eller danske Raunchy. Mest PGA Raunchy's
nationalitet blev Malevolent Creation fravalgt.
®rgeligt, da jeg havde set frem til begge bands. Men
der er selvfølgelig en ulempe ved at så mange fede
bands skal spille på kun tre dage. Lige inden koncerten startede var der fyldt op til
randen i teltet, der udgjorde Wet Stage og det så ud
som om Raunchy skulle spille for fuldt hus. Men
allerede under første nummer udvandrede en ikke
ubetydelig mængde af publikum. Dette skyldes ikke at
Raunchy spillede dårligt - absolut ikke! Jeg tror
nærmere det skyldes at Raunchy's mere "moderne" stil
måske var lidt malplaceret i forhold til Wackens mere
oldscool-agtige stil. Anyway, Raunchy leverede
varen! - ingen tvivl om det. "Drive" og "Innight" fra
"Velvet Noise" fungerede ganske godt, men jeg mener
stadig at de mangler lidt i forhold til scene-show.
Der sker ganske enkelt for lidt og Lars Vagnstrup's
elendige tysk og forsøg på at være morsom ved at sige
"Geil... Ich bin geil" faldt lidt til jorden. Dette
var altså også det eneste der var at komme efter.
Musikalsk kan man ikke sætte en finger på deres
prestation. Vi fik også et par dug-friske tracks fra
deres kommende album og det lover godt. De nye tracks
virker noget hurtigere og aggressive og i den
forbindelse gik de udvandrende folk glip af et ganske
velspillet show. Dansk metal har jern på!
(DSW)
Callenish Circle, Wet Stage, Lørdag
Jeg gik desværre glip af de første par numre af
hollandske Callenish Circle's sæt. Men vi blev
præsenteret for en rigtig fed omgang Deathmetal med
tydelige "svenske" relationer. Personligt har jeg kun
hørt de to seneste skiver "Flesh_Power_Domenion" fra
2002 og deres seneste "My Passion//Your Pain", som de
spillede en hel del tracks fra. Det blev også til den
gamle Pestilence klassiker "Out Of Body". Lyden var på
det jævne, men alt i alt et ganske godt gig!
(DSW)
Masterplan, True Metal Stage, Lørdag
Dette års newcomere indenfor power metal havde en del at bevise, da deres album har fået overvældende respons over hele verden. Og vi skulle ikke blive skuffet. Bandet spillede alle de bedste numre fra deres selvtitlede debut, især "Enlighten Me", "Crystal Night" og "Spirit Never Die" affødte de vildeste kor fra publikum. Sanger Jorn Lande var hele tiden i aktion, og beviste som en de bedste sangere der er kommet frem i de seneste ti år; hans stemme var helt fuld af kraft og sjæl og kunne sagtens leve op til legender som Dio og David Coverdale (Whitesnake). Ex. Helloween medlemmerne Grapow og Kusch viste sig som absolutte enere indenfor deres metier, alt sad lige i øjet og bandet tog sig også tid til at lege med sangene. Hvis Masterplan kan holde dette niveau på den kommende plade kan jeg godt se dem som headlinere om et par år.
(Bjorn)
Masterplan, True Metal Stage, Lør
All-star bandet Masterplan, som består af medlemmer fra henholdsvis Helloween og Beyond Twillight fyrede den fede heavy musik af så de tusinder af begejstrede fans rykkede og rockede til den store guldmedalje. Den ene guitarist (Roland Grapow) spillede for to og det var som om at hans teknik og distinkthed gjorde at man ikke savnede en andenguitarist. Sangeren Jorn Lande var da også med til at sætte niveauet op, ikraft af hans meget powerfulde, næsten soulagtige stemme, når den tordnede ind i ens kranie og gav myrekryb i understellet. Generelt leverede Masterplan et sublimt show, bestående af numre fra den eneste CD de til dags dato har lavet og en fed medley indeholdende en del Helloween elementer.
(causa sui)
Soilwork, Black Metal Stage, Lørdag
Årets nok største skuffelse var og blev svenske Soilwork. Lige fra start til slut havde de problemer med deres lyd. En del skyldes helt sikkert lydmændene, men en ligeså stor del må tilegnes bassisten, som syrede rundt som en eller anden Jim Morrison. Set fra mit perspektiv så det i hvert fald ud som om at bassisten flere gange trådte på sit kabel uden at fatte at kablet sad løst, men det kan vi jo altid diskutere i forummet :-). Den mudrede lyd var dog ikke eneste kritikpunkt; også sangerens halv dårlige vokal var med til at tage livet af dem selv og resulterede i at undertegnede løb med ekspress fart ned i lejren for at drukne skuffelsen i lunkne øl.
(causa sui)
Kataklysm, Party Stage, Lørdag
Canadiske Kataklysm lagde overraskende ud med
"Manipulator Of Souls" fra deres to år gamle "Epic - The
Poetry Of War". Overraskende, fordi deres seneste
udspil "Shadows And Dust" virkede mere oplagt. Men vi
blev bestemt ikke snydt af den grund. Hårdt, brutalt
og hurtigt som ind i helvede... Sådan vil Kataklysm
huskes - og det bliver de. Sættet blev leveret
særdeles tight og vi fik klassikere som "In Shadows And
Dust", "Beyond Salvation", "1999:6661:2000", "Machiavllian"
og man kunne blive ved. Jeg var imponeret over hvor
let det så ud nå grydebanker Max Duhamel sidder helt
afslappet og "grinder" så tight som han gør. Eneste
problem var at lyden ikke var helt i top. Den var
tydelig nok og man kunne uden videre besvær høre det
hele, men det var lige lavt nok af en metal koncert at
være. Lidt synd, for der var ikke en finger at sætte på
Kataklysm's præstation!
(DSW)
Darkane, Wet Stage, Lørdag
Derimod var det en fornøjelse at se Darkanes optræden på Wacken 2003! Hold kæft en energi og et engagement som gutterne fra start til slut lagde for dagen. Guitaristerne brillerede med fænomenal guitar spil, bassisten tonsede derudaf, trommeslageren slog meget hurtigt på hans gryder og sangeren råbte sin livsbekræftelse ud til det meget motiverede publikum. Personligt har jeg da heller ikke "banget" så meget siden jeg så Dark Tranquillity på Wacken 2001. Alt i alt var Darkanes optræden super professionel og de vidste lige hvornår og hvordan de skulle tænde folket.
(causa sui)
Slayer, True Metal Stage, Lørdag
Årets absolutte hovednavn var og blev Slayer! Til at starte med havde de en meget dårlig lyd, men dette aftændte slet ikke publikum, som bangede deres hoveder til den fede musik. De første fire numre bestod hovedsagligt af nyere materiale som "God Hates Us All". Men det var med "Reign In Blood" klassikeren "Jesus Saves" at lyden fra en skyfri himmel igen kom til sin ret og tordnede ud i mylderet af de mange begejstrede fans. Tempoet blev ligeså for alvor sat i vejret og det skulle vise sig at "Jesus Saves" skulle blive begyndelsen til Slayers komplette "Reign In Blood" trip. Ja, kære læsere: Slayer spillede hele "Reign In Blood" pladen, hvilket de efter forlydende kilder ikke har gjort siden indspilningen i 1987! Med hele "Reign In Blood" pladen i baghånden og et helt fænomenalt show, bestående af nogle meget vrede headbangende mænd, har jeg kun at sige til Jer; køb for jeres egen skyld slayers nye DVD "War at the Warfield" - den er garanteret pengene værd!
(causa sui)
Slayer, True Metal Stage, Lørdag
Så var det endelig tid til dette års headlinere. Efter en kort dyster intro, bragede den sande ondets akse løs med "Disciple", efterfulgt af en tordnende "War Ensemble". Bandet spillede derefter et nummer fra henholdsvis "Show No Mercy" (The Antichrist) og "Hell Awaits" (Ditto), to fra "South Of Heaven" (titelnummeret og Mandatory Suicide), "Stain of Mind" og "Dead Skin Mask". Hvad der derefter fulgte havde jeg aldrig turde havde håbe på i mine vildeste og vådeste drømme... Slayer spillede for første gang nogensinde HELE "Reign In Blood" pladen. Lige fra "Angel Of Death" til "Raining Blood" - hele molevitten! Både jeg og Oliver fra Metalized stod med kæben helt nede i græsset. Hvis jeg ikke tager helt fejl er det også første gang bandet nogensinde har spillet "Epidemic", hvilket var en ekstra stor stivert for mig, da jeg regner sangen for en af de mest oversete sange fra Slayer. Bandet havde desuden også det største antal publikummer jeg nogensinde har set på Wacken; rundt regnet 27,000 folk bangede synkront med Hanneman og King, alt imens Tom Araya skreg den ene onde vokal ud efter den anden. Desuden må jeg sige at jeg sjældent har hørt en så udholdende og overblæret trommeslager som Dave Lombardo; manden spillede så sindssygt hurtigt i slutningen af "Raining Blood" af de fleste folk bare så til, fuldstændig overvældet. Dette må nok blive en af de ting jeg vil fortælle mine børnebørn om, for dette var definitivt en mindeværdig koncert! Det er ikke hver dag Slayer spiller "Criminally Insane", "Piece By Piece" og "Reborn" i den samme koncert, alt i alt en kanon afslutning på en fuld fed festival!
(Bjorn)
Slayer, True Metal Stage, Lørdag
Så var det store øjeblik kommet, som de fleste
havde ventet på. Kongerne fra Slayer! "Disciple" var
første bredside fra Kerry King og Co. og til at starte
med var lyden alt for lav, hvilket store dele af
publikum højlydt gjorde opmærksom på ved at råbe
"Lauter - Lauter" (Højere - Højere) taktfast, som en
opfordring til lydtårnet om at få fingeren ud og få
skruet op på et acceptabelt niveau, hvilket også blev
efterlevet lidt efter lidt, mens klassikere som "War
Ensemble", "South Of Heaven", "Hell Awaits" og "Die By The
Sword" blev leveret. Slayer's gig på Wacken 2003 vil i
min bog klart gå over i historien, af flere grunde.
Dels fordi Slayer leverede varen til ren top
karakter, samtidig med at de på en eller anden måde
virkede "tykkede" - som om et eller andet var galt med
dem personligt eller indbyrdes. Tom Ayara var ikke
just snaksaglig mellem numrene og vi blev også snydt
for den efterhånden så velkendte tale-intro til "Die By
The Sword". - Men også fordi at man blev præsenteret
for hele "Reign In Blood" fra ende til anden. Hele
dette mesterværk! Har man skiven på vinyl, ville man
opdage at man først blev presenteret for side A: "Angel
Of Death", "Piece By Piece", "Necrophobic", "Altar Of
Sacrifice" og "Jesus Saves". Derefter fik vi den tunge
"Dead Skin Mask" fra "Seasons In The Abyss", inden man
blev presenteret for hele side B: "Criminally Insane",
"Reborn", "Epidemic", "Postmortem" og til sidst "Raining
Blood". Derefter var det slut! Det var også fedt at se
gode gamle Dave Lombardo tilbage i stalden, hvilket
ikke gjorde det mindre historisk. Skulle man komme med
lidt kritik, må det være at der ikke blev tid til de
gode gamle klassikere "Chemical Warfare", "Black Magic" og
"Captor Of Sin". Men man kan som bekendt ikke få i både
pose og sæk!
(DSW)
Vader, Black Metal Stage, Lørdag
Jeg følte mig efterhånden godt brugt, da polske
Vader gik på sent Lørdag nat. Men holdaheltkæft hvor
virkede de veloplagte! Total fed gang-i-den, fed lyd
og en rigtig fed afslutning på en historisk Wacken
Open Air. Selvom man efterhånden var godt
"metaltræt", tog jeg mig selv flere gange i at rykke
med i takt til Vader's Morbid Angel inspirerede
Deathmetal. Lidt synd at de ikke spillede tidligere og
at der ikke var meget mere at hente fra publikums
side, men de leverede varen og gjorde en rigtig god
indsats, på trods af det sene tidspunkt. Jeg håber at
de snart får en ny chance på et lidt tidligere
tidspunkt på festivallen, for de sparkede altså godt
og grundig røv. Bare synd at størestedelen af
publikum enten sov, var på vej væk eller på vej over
for at høre Onkel Tom... Men det var vist også kun de
sidste tyske Hardcore-Sodom-Fans der gad at se på det.
For mit vedkommende var Wacken 2003 lakket mod
enden!
(DSW)
|
Officiel W:O:A homepage: www.wacken-open-air.com
|
|
