Club Demonic på Beta
Scratch From Inside - Photo by Naya Buch
Interessen for Club Demonic vokser støt, og denne aften bød endnu en gang på tre bands, der ikke er vant til at stå på en scene, men som har fået chancen for at byde op til dans, død og masser af horn. Familier og venner af de forskellige bands var mødt tidligt op i den amar´kanske kulde og var klar til en aften, hvor Club Demonic endnu en gang diskede op med lokale metalbands.
Social Addiction
Vanedannende
Social Addiction består af tre københavnske drenge med masser af attitude og en helvedes masse riffs. Inspirationen fra De Store Fire er ikke til at overhøre, og det var opskriften, vi skulle støde ind i fra første færd. Med masser af fart over feltet lige med det samme og en bassist, der fór rundt på scenen som en hamster i sit hjul, var de helt klart opsat på at byde publikum op til dans med en blanding af nu-metal rap og traditionel heavy metal.
Mens folk stadig krøb ind fra kulden udenfor og lige skulle have den første optankning i baren på vej ind til scenen, formåede de unge drenge at skabe en god stemning og få den del af publikum der var i salen, med ind i deres til tider grungede verden. De fik til fulde udnyttet deres allokerede 40 minutter. Og med flere optrædener under vesten, vil de tre energiske ungersvende sagtens kunne udvikle sig til noget spændende, hvor det tekniske sidder lige i skabet og samarbejdet mellem dem på scenen er knivskarpt. Når bassisten samtidig er forsangeren, skal der indøves bedre, hvordan fire roller kan fordeles mellem tre personer, men det skal nok komme.
Blandt publikum, som bestod af en blanding af familie og traditionelt publikum, opstod der hurtigt en stemning af glæde og barnlig eufori. Social Addiction behøvede ikke at spørge om horn alt for mange gange, før de kom af sig selv, og drengene forlod scenen en oplevelse rigere.
Scratch from Inside
Farmor i pitten
Efter en kort pause, hvor man både kunne nå at tømme tanken, hælde mere på og måske få lidt frisk luft, kan man vist roligt tale om et musikalsk stilskift. Scratch from Inside var hurtigt, det var voldsomt, og der var tale om død og ødelæggelse fra starten af. Det mindede til tider om de hedengangne Blindfault i deres udtryk og vidnede om, at der brænder en ild i undergrunden.
Men som nyt band skal man selvfølgelig lære de uskrevne regler, hvad man kan bede publikum om, og hvad man helst skal lade komme af sig selv. At bede farmor om både moshpit, circle og wall of death er måske lige optimistisk nok, men i et rum bestående primært af metalfans kom der alligevel en passende respons. Det var skønt at se, hvordan forældre, venner og fans til og af bandene omgikkes hinanden, da der alligevel var en del gæster på udebane denne aften.
Men, sjovt var det. Der var galde, der var de obligatoriske skud ud til de andre optrædende denne aften, der var tunge og hurtige trommer med indlevelse og spilleglæde og masser af lækre riffs. At se og høre et band, der er glade for at stå på en scene, indgød mig en barnlig glæde af at se, at de bare gav den gas for fuld smadder. Sættet var effektivt, og det havde en indflydelse på længden af koncerten, men hey, så var der mere tid til at besøge baren.
Rambuk
En solid debut
Aftenens sidste band, som gjorde sin livedebut, var meget stolte over at have solgt dobbelt så mange billetter som nødvendigt. Den energi og glæde skinnede klart og tydeligt igennem fra start og strømmede af den lille scene. Igen var der tale om død og ødelæggelse i form af thrash-død med masser af skrig og growlen. Jeg var meget imponeret over, at forsangeren havde mere stemme til sidst, for han formåede at bruge samtlige 40 minutter på at krænge sig selv ud til den helt store guldmedalje.
Der var godt gang i hele banden, og publikum var virkelig med helt til slut, hvor det sceneuvante band gjorde sig fortjent til tilråb om ekstranummer. Det var en glimrende debut, og hele bandet spillede med en smittende entusiasme, så sveden stod af dem. Et tændt publikum tog rigtigt godt imod dem, og via en fælles indsats fik alle en god afslutning på en god aften.
Vi siger tak for en god aften, og håber I derude vil komme til årets sidste Club Demonic d. 13. december i Beta. Mød op, støt de små bands og giv dem en oplevelse af rang!
Alle billeder af: Naya Buch