Tyske Endstille forsøgte at sparke fredagens fest igang med deres black metal,men desværre formåede bandet ikke rigtig at udmærke sig i nogen væsentlig grad. Den fornemmelse man stod tilbage med efter at have overværet koncerten var mest af alt, oplevelsen af et band der forsøgte sig ud i de fleste af black metallens dyder (inkl. den obligatoriske panda-makeup) uden rigtig at gøre indtryk eller give fornemmelsen af at Endstille havde en række sange, der skilte sig ud fra mængden.

Det skal være usagt om det var Finansgrisen, der havde gjort indhug i besætningen hos As We Fight, men faktum var at bandet til Aalborg Metal Festival kun stillede op med en enkelt vokalist i stedet for normale to. Det havde dog ikke væsentlig indflydelse på leveringen af sangene og As We Fight fik det optimale ud af den halve time, bandet var blevet tildelt. As We Fight fremstod som en velsmurt metalcore-maskine, der også fik flettet en række mere rock ’n’ rollede og tunge indslag ind i deres sange og med en energisk fremtræden, stod As We Fight for en af de mest memorable optrædener på fredagens program.

Østrig er ikke just kendt som storleverandør af kvalitetsbands til metalscenen og det ændrede Hollenthon da heller ikke på med deres optræden på Aalborg Metal Festival. Bandets til tider pompøse metal var simpelthen overordnet for standardiseret og gumpetungt til at henrykke og det kunne de pompøse/symfoniske indslag ikke ændre på. En professionel, men også hurtigt glemt optræden.

Der var straks mere knald på hollandske God Dethroned, der med deres dødsmetal gik lige efter struben på publikum. Med en overbevisende og aggressiv fremførsel kom de dødsmetalliske virkemidler virkelig til deres ret og som en ekstra dimension, og en kontrast til det mere aggressive, fik bandet blandet en del guitar-soli af mere melodisk karakter ind i numrene. Den gode indsats fra God Dethroned, blev da også vel modtaget i det aalborgensiske.

Da jeg for halvandet år siden oplevede Artllery i Hjørring virkede koncerten hæmmet af dårlig lyd, og det var ikke helt det genhør med klassikerne, fra blandt andet "By Inheritance", som jeg havde håbet på. I mellemtiden har bandet turneret en del og fået smidt en ny fed thrash-skive på gaden og det indtryk jeg fik for halvandet år siden, var næsten fuldstændig visket bort efter fredagens generelt overlegne optræden på Aalborg Metal Festival. Artillery leverede således deres sange langt mere overbevisende denne fredag på langt de fleste områder og både lyd og sceneoptræden var næsten i top. Det lykkedes Artillery at præsentere både bandets nutid og fortid til stor begejstring for publikum, og hvor man mange gange ser bands leve højt på tidligere tiders meritter, fik Artillery sat en tyk streg under det faktum, at det nye materiale i den grad holder niveau. Det betød selvfølgelig ikke at vi blev snydt for klassikerne, og Artillery havde blandet kortene perfekt således, at vi fik nye thrashere som "10000 Devils" og titelnummeret fra det seneste opus samtidig med at ”By Inheritance”, ”Terror Squad” og ” Khomaniac” blev serveret for et begejstret publikum. Højdepunktet for denne anmelder var dog at "Bombfood" fra "By Inheritance" var inkluderet i aftenens set. Artillery leverede fredagens bedste koncert, der både stod i nostalgiens tegn, men bestemt også tegnede et billede af et band, der stadig kan levere nye thrash-hymner til masserne.

Der er ingen tvivl om at Dark Funeral kan imponere med deres hurtighed og præcision. Og det gjorde bandet også denne aften. I det hele taget var det en topprofessionel levering af black metal, Dark Funeral stod for denne fredag, men uanset hvor imponerende det end er, at Dark Funeral næsten kan tage pusten fra enhver metal-fan, så bliver det hele sgu’ for ensformigt, og variation bliver hurtigt en mangelvare i bandets materiale. Aftenens show fra Dark Funeral virkede mest af alt bedøvende med det ensidige fokus på at spille hurtigt, og hvor meget det end kan beundres fra et musikteknisk standpunkt, så mangler der sgu’ substans i sangene for at Dark Funerals optræden kunne huskes for deciderede gode sange. Dog et topprofessionelt stykke arbejde.

Med lokale Methonia blev der føjet progressivt metal til programmet på Aalborg Metal Festival og på trods af at bandet endnu ikke har sikret sig en pladekontrakt, var det tydeligt at bandet havde styr på deres metal. Blandingen af synkoperet metal med lidt kryptiske breaks gjorde sig godt og især når det blev suppleret med lidt mere melodiske indslag fra vokalisten blev sangene løftet væsentligt. Vokalisten havde dog en tendens til at synge lidt for overdrevent og skabagtigt i nogle passager, men det er jo blot en smagssag, hvordan man vælger at forholde sig til dette. En god optræden.

Psyke Project bevæger sig i det musikalske territorium, hvor hardcore og metal mødes og suppleres med mere støjende elementer. Fra start betød det et tons-tungt og støjende inferno af riffs og bandets medlemmer befandt sig tydeligvis perfekt på Studenterhusets scene med den energi, der smidt ind i deres optræden. I forhold til det senest indspillede opus, ”Dead Storm”, fik bandet desværre ikke helt de nuancer med som findes på albummet og koncerten blev præget af en massiv lydmur af forvrængede guitarer og ensidig råbende vokal, som virkede nærmest bedøvende i det lange løb. Bandets tilstedeværelse var dog massiv og dedikationen til, og fremførslen af, musikken kunne der ikke sættes en finger på.

Problemer med teknikken betød at Raunchy spillede en del færre sange end planlagt og det var tydeligt at medlemmerne i bandet virkede irriterede over disse tekniske problemer. Alligevel lykkedes det bandet at få eksekveret en håndfuld sange i fin stil – dog i en mere ”skrabet” version end normalt og det fungerede ganske godt og det efterhånden talstærke publikum honorerede da også Raunchy ved trofast at overvære de numre, der trods alt blev leveret. Dog er ingen tvivl om at førnævnte tekniske problemer hæmmede bandet ved denne koncert. Men mon ikke gutterne tager revanche næste gang, de er i byen.

Teknikken var der til gengæld ikke problemer med under Mnemic-koncerten og numrene fra de tre første albums blev leveret millimeterpræcist. Set-listen bød på meget blandet fra de tre albums og fans af såvel tidligere værker, som senere albums fik tilfredsstillet deres musikalsk sult ,og i det hele taget virkede bandet bedre som helhed denne aften. Ikke mindst fordi bandets ”nye” forsanger, Guillaume Bideau, lyder bedre integreret i bandets lyd, hvilket blev understreget på det nye nummer der blev spillet denne aften. Det nye nummer fortsatte den lidt mere melodiske tilgang der præger ”Passenger” dog uden at give afkald på de hårdtslående riffs. En mere end overbevisende koncert fra de lokale knægte i Mnemic.

En hulemands-lignende Peter Dolving dirigerede slaget på Studenterhuset fra det øjeblik The Haunted entrede Studenterhusets scene og som altid var det en fornøjelse at se disse svenske thrashere fyre den af. The Haunted er næsten blevet hus-band på Aalborg Metal Festivalen (dette var tredje gang bandet var på programmet) og publikum var dog også parate til at gi’ den gas til nye og gamle publikumsfavoritter. The Haunted nåede vidt omkring i diskografien, men undervejs var der nogle lidt døde perioder, men ”Moronic Colossus”, ”The Flood” og ”99” kan man jo altid skrige med på. Efter at have set The Haunted en håndfuld gange efterhånden, er det småt med overraskelser ved bandets koncerter, men leveringen er altid fejlfri og energisk (specielt Per M. Jensen imponerer stadig på tønderne), men denne aften manglende der lige et par sange fra bagkataloget for at koncerten var perfekt.

Aftenens hovednavn var norske Satyricon, og på trods af at have set selvsamme band to gange i løbet af 2009, formåede bandet stadig at henrykke med en række sindssygt fængede numre. Udover førnævnte sange råder Satyricon også over den karismatiske frontfigur Satyr Wongraven og når han svingede taktstokken fulgte publikum blindt med, og Satyricon havde gennem hele koncerten publikum i deres hule hånd. Hovedvægten af koncerten var, i lighed med de tidligere koncerter jeg har overværet med bandet, lagt på de seneste to albums, men nogle enkelte afstikkere til eksempelvis ”Nemesis Divina”. Satyr og resten af bandet tog således publikum med gennem sange som "The Wolfpack", "Now, Diabolical", "Black Crow On A Tombstone", "Commando" og "Die By My Hand" og den forsinkelse bandets lydprøve gav, var da også hurtigt tilgivet. Satyricon sejrede endnu en gang dansk muld.

Afviklingen af dette års festvial forløb gnidningsløst og det var kun i forbindelse med den afsluttende koncert med Satyricon at tidsplanen skred en smule - men Satyricons suveræne koncert vejede dog op for dette. Sammensætningen i programmet på Aalborg Metal Festival var en del mere varieret end de seneste par år – og det betød at også at færre bands forsvandt i mængden, fordi der ikke var 3-4 enslydende bands, der spillede i træk. Dette års Aalborg Metal Festival viste også at danske bands i den grad har noget at byde på og at den danske metalscene har flere afgreninger og et langt mere varieret udbud end tidligere - og så er det jo glædeligt at de danske bands på Aalborg Metal Festival får chancen i en lidt større sammenhæng end normalt. Personligt manglende jeg dog en koncert eller to, der virkelig overraskede, men på den anden side skal det nævnes at der ikke var bands, der gjorde sig decideret uheldigt bemærket. Alt i alt endnu en meget vellykket festival i det nordjyske.

Læs også interviewet med Artillery.