Soulfly - Prophecy

Prophecy

· Udkom

Type:Album
Genrer:Thrash metal, Alternativ metal
Spilletid:78:40
Antal numre:18

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: 9/10 baseret på 1 stemme.

Da jeg første gang satte Soulfly's "Prophecy" i anlægget, bredte der sig en overraskelsens glæde i min krop, der fyldte mig med varme og en ustyrlig lyst til at vride mine nakkemuskler af led. Åbneren "The Prophecy" og den efterfølgende mosh-perle "Living Sacrifice", virkede som en musikalsk knytnæve, der bare sidder rent på kæben og banker forventningerne mange grader i vejret. Dette fortsætter sådan set også i de efterfølgende "Execution Style" og "Defeat U", hvor luftguitaren og ikke mindst lufttrommerne får så hatten passer og sveden hagler ned ad én... Men sidst i "Defeat U" begynder det så stille og roligt at gå ned ad bakke, med en masse ligegyldig pimmelim, der sikkert er velspillet, men ikke rigtig rykker nogen steder. "I Believe" er et track der absolut har sine momenter og som rykker ganske godt i sin helhed. Derefter går det helt galt i numret "Moses", der blander en underlig og kedelig form for Reggae (læs: Reggay) med metal! Ikke specielt opløftende! Skiven rykker lidt igen med "Born Again Anarchist", selvom der findes en del etnisk tam-tam her og der. Introen til "Porrada" er en ren jazz-katastrofe, for et track, der ellers rykker fedt i dets punkede udtryk. Et covertrack af Helmet, iform af "In The Meantime" fungerer også ganske godt i den store sammenhæng. Men så går det helt galt i Max Cavalera's musikalske univers. Et par instrumentale jazz-elendigheder får vi sgu også med i prisen, absolut ikke noget jeg sætter specielt meget pris på - og da slet ikke den katastrofale afslutning iform af "Wings" og det efterfølgende skod af et "hemmeligt" track. Derefter følger bonusmaterialet, der består af noget ganske okey live-stuff, med bl.a. "Back To The Primitive", "No hope=No Fear", Sepulturas klassiske "Roots Bloody Roots" og et par andre ganske velfungerende tracks. Alt i alt har Soulfly leveret et ganske fedt produkt og jeg ser ingen grund til ikke at slå til her, selvom jeg sagtens kunne undværre al det elendige etniske tam-tam, men det er selvfølgelig en smagssag.