Så blev det endelig jul
Det var blevet tid til Pretty Maids’ traditionsrige julekoncerter i sidste uge. Efter Amager Bio i torsdags og et smut til Sverige dagen efter var det blevet aarhusianernes tur til at opleve Ronnie Atkins, Ken Hammer og deres medsammensvorne denne lørdag aften på Train. Siden 2006 har de – utroligt nok – ikke gæstet smilets by, og koncerten var da også totalt udsolgt.
Animalyze
Raise your hands to rock!
Glamrockdrengene, hvis ambition er at bringe rock’n’roll tilbage, åbnede ballet. Man må sige, at de tager deres mission alvorligt, for hvor det for nogle måske kan fremstå noget kitsch, ja, så tror jeg bestemt ikke, at det er intentionen. Det er bare skønt at konstatere, at vi også i Danmark har musikere, som trækker særdeles tydelig inspiration fra Kiss, Mötley Crüe, Quiet Riot og deslige. I outfits, som kunne have gjort Ratt misundelige, entrerede Animalyze scenen, og spilleglæden var stor. Klassiske firserklichéer blevet hevet frem såsom synkron bas-/guitardans og vertikale vandfontæner, spyttet ud med kirurgisk præcision: 1-2-3-spyt! Fem numre fra debutpladen, som kom tidligere i år, og et enkelt covernummer i form af Led Zeppelins ”Rock and Roll” blev det til. Det eneste, jeg vil anfægte, er, at de brugte tid på at introducere bandet. Jeg havde personligt foretrukket, at de havde fremført en sang mere. Det var nu alligevel også ganske charmerende, fordi bandintroduktioner hører sig da til, når man er et kæmpe glamrocknavn, og det var Animalyze lørdag aften, hvis man skal købe præmissen, og det gjorde en stor del af publikummet faktisk. Godt gået!
Pretty Maids
De samme tilhængere som for fyrre år siden
Noget tyder på, at horsensbandet ikke har fået så mange nye fans siden storhedstiden i firserne. Det kan selvfølgelig være, at det købestærke segment med friværdi og børn, som for længst er flyttet hjemmefra, havde nået at købe billet, længe før de unge metalfans på SU havde fået sparet op til entreen. Det var i hvert fald førstnævnte gruppe, der udgjorde langt størstedelen af forummet.
Markant forskel på reaktionen på nyt og gammelt
Det blev ret hurtigt tydeligt, at de fleste var ret ligeglade med numre som ”Kingmaker” og ”Face the World”, men da Atkins tre numre inde i sættet kækt spurgte, om vi ville høre noget gammelt lort, ja, så skete der noget. Introen ”Fortuna Imperatrix Mundi” til ”Back to Back” blev øjeblikkeligt genkendt af hele salen og vækkede naturligvis stor begejstring, som blot blev endnu større, da bandet fortsatte med ”Red Hot and Heavy”. Det lykkedes faktisk næsten for bandet at holde momentum, selvom de efterfølgende numre varierede noget i tempo. Især ”I.N.V.U.” fungerede godt, men da ”Clay” fra det ligegyldige Carpe Diem-album kom, fes det lidt ud i sandet. Sidste tredjedel af koncerten begyndte med publikumsfavoritten ”Rodeo”, hvorefter Atkins proklamerede, at vi skulle have en sjæler, en sang, der mindede ham om EM i 92. Jeg bad til, at bandet modigt havde valgt ”Say the Word”, men det havde de selvfølgelig ikke. Der var naturligvis dømt fællessang og hyggelig stemning til coverversionen af John Sykes’ ”Please Don’t Leave Me”. Nuvel, flertallet foretrak nok det nummer frem for ”Say the Word”, som vist egentlig også først udkom i 1993. Igen var stemningen i top, og succesen fortsatte med ”Little Drops of Heaven”, som var det ’nye’ nummer, publikum tilsyneladende kendte bedst. Gruppen takkede af efter at have spillet ”Queen of Dreams”.
Det er trods alt en julekoncert
Pretty Maids kom hurtigt tilbage på scenen for selvfølgelig at spille ”Future World” efterfulgt af ”Love Games”. Folk begyndte, i løbet af sidstnævnte nummer allerede, at bevæge sig mod udgangene, måske for at undgå at skulle vente i kø i garderoben. Tænk igen på, at segmentet primært bestod af den fornuftige villa, Volvo og vovse-generation, og de havde fået, hvad de kom efter. ”A Merry Jingle” sluttede traditionen tro festen af, men når man nu har et ret fedt originalt julenummer i ”In Santa’s Claws”, hvorfor så ikke brillere med det? Det gjorde de faktisk i Amager Bio i fjor. Det flotte fremmøde vidner om, at Pretty Maids stadig er relevante. De skal endelig fortsætte med disse små juleturnéer, for de er vanvittigt populære. Det ses tydeligt, ikke bare over de sidste par år, men også før pausen, hvor bandet ligeledes trak fulde huse i december. Denne koncert var ikke deres bedste, måske fordi Train var tredje aften i træk for de aldrende rockere, kombineret med en sætliste, som ikke formåede at holde publikum på dubberne, men jeg fortrød bestemt ikke, at jeg var taget afsted, i så fald ville jeg have misset den fede energi fra Animalyze.
