CL Photography

Copenhell - Vola

Refshaleøen, København K

Officiel vurdering: 8/10

Vola byder op til dans

Vola er et af de der bands, som man ikke har kunnet undgå de seneste par år – selv hvis man skulle have ønsket det. De har været flittige med turneer og har også været leveringsdygtige i et album under corona-nedlukningen. Det dansk-svenske prog-band er efterhånden et meget veletableret liveband, der både har turneret selvstændigt og som support til store navne som Katatonia og Dream Theater. De er garanter for smukke, drømmende melodier blandet med prog/djent og rock, og de fik æren af at prøve kræfter med Pandæmonium-scenen på Copenhells første dag. 

CL Photography

Kontrasternes holdeplads

Publikum stod pakket foran Pandæmonium-scenen, da Vola gik på. De startede i den blide ende af spektret med bløde stemningsfulde toner og Asger Myginds umiskendelige smukke klang på ”24 Light-Years” fra det seneste album Witness.  Det fik med det samme publikum til at fokusere på scenen, og man blev suget ind i et smukt univers, hvor omdrejningspunktet var Vola. Hypnosen blev brudt, da de sprang videre til ”Bring Out Your Forces”, hvor der kom noget mere tryk på lyden. Det fungerede fuldstændigt efter hensigten, og publikum rørte prompte på sig og headbangede, som gjaldt det livet. Det var supertight leveret, og de fortsatte stilen med ”Smart Friend”, der leverede tunge riffs, der gik lige i nakken.

Vola gjorde det forventede langt hen ad vejen. Alle musikere på scenen er sindssygt dygtige, og der er ingen slinger i valsen. Der var til gengæld heller ikke ret meget spænding eller interaktion. Der var spilleglæde og et par korte bemærkninger – hvilket egentligt passer godt til musikken.  Det var ikke navlebeskuende, som shoegaze, men det var heller ikke kommanderende interaktivt, som hardcorebands fx typisk er.

De leverede derimod deres bundsolide smukke, drømmende sekvenser mikset med masser af tunge riffs og tryk, der tvang hænderne op over hovedet, crowdsurfing og masser af flyvende nakker. Deres storhit ”These Black Claws” var komplet med dyb rap som kontrast til Myginds vokal – jeg fik desværre ikke fat i navnet på rapperen i kampens hede, men det lød forrygende – både tungt og tilpasset Volas stemningsfulde lydbillede.

Omgivelserne er fede, men noget drillede lyden – og jeg mistænker, at det var de nærliggende haller, der slog lyden tilbage, der hvor jeg stod det meste af koncerten. Det virkede dog ikke rigtigt til at påvirke publikum, der åd alt, hvad Vola serverede, råt for usødet. Flotte lyseffekter kan selvsagt også være svært at levere på sådanne solbeskinnede scener, som Copenhell leverede i år, men Vola løste problematikken med flotte standere bag bandet i skiftende farver. Stemningsfuldt og simpelt.

CL Photography

Tak for dansen

Vola gjorde præcis det, som jeg havde håbet: de leverede bundsolid progget djent og drømmende elektroniske sekvenser, der kunne få enhver hårdnakket lytter til at forsvinde ind i Volas univers. Der var ikke så meget pjat og lir – musikken kunne sagtens stå alene, og det var helt befriende ikke at skulle tage stilling til gøgl og pjat midt i det hele. De er en rutineret flok unge mennesker, og det afspejler deres levering også denne dag. Tak for dansen, Vola. Vi ses helt sikkert igen

CL Photography

8/10