JN Lightning Photography

Copenhell - Death to All

Refshaleøen, København K

Officiel vurdering: 9/10

Et coverband på ’Hell?

Death metal har, præcis som det gælder for de fleste andre myriader af metalliske subgenrer, en broget og mangfoldig historie. Men hvis man alligevel skal pege på et skelsættende tidspunkt for dødsmetallen, så må det være dengang, Chuck Schuldiner ændrede gruppen Mantas til Death og udgav Scream Bloody Gore i 1987. På trods af hans uvilje mod at tage æren for at grundlægge dødsmetallen så er hans indflydelse enorm, og respekten for Chucks livsværk er kun steget siden hans alt for tidlige død forårsaget af en hjernetumor tilbage i 2001. For nogle år siden blev de tidligere Death-medlemmer Gene Hoglan, Steve DiGiorgio og Bobby Koelble enige om at lave noget, der kunne holde mindet om Death i live (om man så må sige), og de inviterede Max Phelps (tidligere Cynic) med. De begyndte så at turnere verden rundt som Death To All, og på dette års Copenhell var turen endelig kommet til Danmark. Der er således tale om langt mere end et coverband, men ville det holde uden mesteren selv?

JN Lightning Photography

Vanvittigt tempo, utrolig kompleksitet

Det korte svar er ja, det gjorde det 100 %, men det kræver vel lidt mere forklaring. Det startede ellers ikke helt overbevisende, men det skyldes nok, at jeg, uklogt, havde valgt at placere mig på skrænten. Festivalens fjerde dag, der var stadig Maiden, Mercyful Fate og Orm på programmet. Jo, undskyldningerne var mange, men den kraftige vind og den store afstand ødelagde lyden, så jeg måtte hive op i den gamle krop og lunte ned foran scenen, og pludselig blev alting perfekt! For selvom man er blevet for gammel til moshing og crowdsurfing, så var det en udsøgt fornøjelse på nært hold at opleve de fire blændende musikere og ikke mindst alle de begejstrede fans.  
Når stjernen selv nu ikke kunne være der, så var det faktisk Steve DiGiorgio på bas og Gene Hoglan på trommer, der stjal rampelyset. DiGiorgio blærede sig med sit lynhurtige fingerspil på den båndløse bas, hvor han får mindst dobbelt så meget ud af sine tre strenge, som de fleste gør med fire. Og så var det bare en øjenåbner at opleve Gene Hoglan, der fik det hele til at se så ufatteligt let ud: som om han kunne sidde og løse mentale andengradsligninger, imens hans tæskede løs på sine trommer i vanvittigt tempo og med en utrolig kompleksitet. Det er ikke, fordi han ikke var nærværende, men fordi han bare er så blæret. DiGiorgio og Hoglan styrede tropperne igennem et stensikkert sæt, hvor vi fik mindst et nummer fra hvert af de syv, undskyld udtrykket, udødelige Death-studiealbummer. 
Det er svært at udpege højdepunkter i et sæt, der udelukkende bestod af uforfalskede dødsmetalklassikere, men måden hvorpå de håndterede temposkiftene i ”Spirit Crusher” var fænomenal. Og så er der bare noget smukt i at stå og råbe ”Pull The Plug” sammen med et par tusind andre metaltosser. Tænk, at der kan være så meget kærlighed i noget, så mange mennesker betragter som både dumt og farligt. Men kærlighed var der masser af, også til den unge Max Phelps, der gjorde en imponerende figur i ’rollen’ som Chuck. 

JN Lightning Photography

Der var ingen eksplosioner, intet bulder og brag …

… eller noget, der mindede om et show. Her var bare sindssygt fede klassikere, fremført af fire ualmindeligt dygtige musikere. Jeg ved godt, det kan tolkes som både arrogant og snæversynet, men på en eller anden måde har jeg altid ment, at Chuck Schuldiners sange er den eneste traditionelle dødsmetal, jeg behøver i mit liv. Alt andet virker i varierende grad som tamme efterligninger. Snæversynet eller ej, koncerten med Death To All bekræftede mig 100 % i den holdning. Hold kæft, hvor var det godt!     

JN Lightning Photography

JN Lightning Photography

Sætliste
Infernal Death (intro)

Overactive Imagination

Zero Tolerance

Living Monstrocity

Suicide Machine

The Philosopher

Flattening Of Emotions

Symbolic

Zombie Ritual

Spirit Crusher

Crystal Mountain

Pull The Plug

 

Kommentarer (4)

Jesper

Rettelser og tilføjelser

Dejligt at læse en så god anmeldelse af festivallens bedste koncert og tilmed med en passende karaktergivning. Der kan naturligvis ikke være tale om absolut top karakter når nu Chuck Schuldiner ikke var dér!
Jeg har dog lige et par tilføjelser i forhold til historien bag Death to All. Det startede tilbage i 2011, hvor flere tidligere Death medlemmer og diverse personer inden for metal miljøet ville hylde og anerkende Chucks musikalske arv med nogle hyldes koncerter i USA i anledning af 10 året for hans død. De koncerter blev en kæmpe succes og udsolgt på ingen tid. Det fik folkene bag til at lave flere koncerter og det endte ud i en decideret turne i USA.
På en af de turnerer bestod lineupen af lineupet fra Human albummet + Max Phelps på vokal og guitar, da man ville fejre, at det var 20 år siden albummet blev udgivet.
Det lineup ramte Danmark nærmere bestemt Voxhall d. 12/11 2013.
To år senere d. 22/3 2015 kom den nuværende inkarnation af Death to All til København, Amager Bio, i forbindelse med touren for 20 års jubilæet for Symbolic. Det er det liniup, de har nu må siges at være det faste "band".

Set listen mangler lige Flattening of Emotions og Infernal Death blev ikke spillet.

1. Overactive Imagination
2. Zero Tolerance
3. Living Monstrosity
4. Suicide Machine
5. The Philosopher
6. Flattening of Emotions
7. Symbolic
8. Zombie Ritual
9. Spirit Crusher
10. Crystal Mountain
11. Pull the Plug

Søren Højer Larsen

Søren Højer Larsen

Anmelder

Indlæg: 11

Rettelser og tilføjelser

Hej Jesper,

tak for dit lange indlæg og dine kommentarer. Det kan godt være jeg forsimplede historien bag Death To All, men det er svært at få det hele med i en kort anmeldelse :-)

Vedr. sætlisten, så er jeg nu ret sikker på at jeg hørte i hvert fald noget af "Infernal Death" som intro da de gik på scenen. Men jeg var på vej til Hades da koncerten startede så jeg kan da tage fejl. "Flattening" kan jeg simpelthen ikke huske at de spillede, men som jeg også nævner i anmeldelsen så var det en ret travl aften :-)

Og så er setlist.fm i øvrigt enig med mig, selvom det selvfølgelig ikke nødvendigvis er en ufejlbarlig kilde.   

Jesper

Rettelser og tilføjelser

Mange tak. Og ja, det er klart og meget forståeligt, at der ikke altid kan være en kæmpe baggrunds historie til en anmeldelse.

Det er muligt, at Infernal Death blev brugt som intro. Den fangede jeg desværre ikke. Jeg så også mere i din anmeldelse, at de spillede selve sangen, men godt vi kan være enige. ;)
Flatting...blev spillet mellem The Philosopher og Symbolic. Der er allerede flere kommentarer hos Devilution, der også nævner at sangen blev spillet, så jeg er helt sikkert. Bl.a fordi da de startede med nummeret tænkte jeg "yesss! endnu et nummer fra Human". Og som du også selv påpeger, så kan der være fejl hos setlist.fm selvom det helt klart er en god kilde.

UMUR

UMUR

Indlæg: 82

Jep Flattening blev spillet..

Jep Flattening blev spillet...og ja det var en sindsygt fed koncert.

Tilføj kommentar