En glad pessimist
Det er altid farligt at forvente sig ting her i livet. En evig pessimist kan kun blive positivt overrasket eller bekræftet i sit begsorte verdenssyn, mens en optimists forventningsglæde efterhånden må blive flosset af skuffelsens ragekniv. Nej, sådan kan man selvfølgelig ikke leve – og jeg gjorde intet for at dæmpe de tårnhøje forventninger til Vexed. De har før bevist deres værd ved min anden koncert som anmelder, da de spillede på Lille Vega. Forsanger Megan Targett viste ved den lejlighed, at hun har en af de bedste vokaler inden for growlende kvinder i metal. Spørgsmålet var nu, om hendes stemme kunne nå ud over Gehennas scene.
Gemt guld
Kender du følelsen, når du har fundet et band, som i din optik er det bedste siden skiveskåret brød (hvilket vel egentlig ikke er svært at være), men som ingen andre kender? Sådan har jeg det med Vexed. I min optik burde de i det mindste have spillet på Pandæmonium og ikke på Gehennas gemte skovscene. De har været et af de største navne på plakaten for mig, men er i virkeligheden gemt helt nederst, selvom det nok skal ændre sig med tiden. Wargasm har før bevist, hvor hurtigt et band kan vokse fra Gehenna til Royal Arena, og Vexed fortjener det samme scenelys. Nuvel, måske kommer flere til at kende dem nu, for trods Gehennas tidligere rædsomme lyd skar Targetts vokal klart igennem. Hendes growls lyder som Leviathan, der rejser sig fra dybets kaosvande og brøler mod den himmel, hvis tæppe den snart vil flænge. Hun må have fundet en afgrund dybt i sit indre, hvorfra hun kan grave en anden stemme frem af mørket. Det virkede, som om hendes stemme blot var blevet endnu bedre siden sidst, og det var tydeligt, at hun vokser med opgaven. Det samme kan siges om resten af bandet. Trommeslager Willem Mason-Geraghty spillede med nanometerpræcison og levede sig så meget ind i musikken, at han knækkede en trommestik. Guitar- og baslyden gik ikke rigtigt igennem højtalerne, men når man kunne høre dem, sad hvert riff og hver basbund lige i øret. Vexed åbnede ballet med deres største hit, “Anti-fetish”, hvilket er et risikabelt valg, som dog øjensynligt er ved at blive mere populært. Det risikable ligger i, at publikum måske ikke kender de sange, som følger, og derfor udvandrer – men heldigvis skorter det ikke på hits med fængende hooks hos Vexed. Eksempelvis var sangen med den letudtalelige titel “X my <3 (Hope to die)” også fængende og fik startet en solid circlepit, som næsten fyldte hele skoven. Jeg fik også selv løsnet nakken i headbanging og skriver dette med en pose frosne ærter som halssmykke. Der var sådan set kun gode sange på sætlisten, og energien var nærmest elektrisk hele koncerten igennem. Det var gennemført på et plan, hvor de endda havde lavet memes på sætlisten, hvilket var en sjov gimmick. Bandet viser, hvor cirkelsparket skal sidde, og i dag satte de støvlen tungt i harccorelandskabet - for selvom de bliver kaldt alternativ metal, så har de mange elementer fra både death- og hardcore. Vexed satte således skoven i flammer, og vi lunede os alle ved ildens glød.
Pas på, der kommer piercing!
Megan Targett headbangede så hårdt, at hendes piercinger sprang ud på scenen, og hvis det ikke er hardcore, så ved jeg ikke, hvad man kan kalde det. Hvis du ikke fulgte præstens anvisninger om at se Vexed på Copenhell (skam dig), så gik du glip af en kraftpræstation af nye dimensioner. Det eneste, som holder mig tilbage fra at give hele ti flammende kranier, er lyden, som ikke var optimal. Hvis vi får Vexed op på Hades med fuld pyroteknik, konfettikanon og ordentlige højtalere, så skal de nok høste en topkarakter næste gang.
