Ingen nøl, det' hardcoreaften!
Sloevsind er gået af, scenen er sat, Copenhagen Metal Fest er sparket i gang, og det bliver kun vildere. Aftenens anden act, odenseanske Mite, rammer ZeBU-scenen med fuld gadaffi med deres power violence-prægede version af hardcore. Selv hvis der var en sætliste tilgængelig, ville det være en umulig opgave at holde styr på, hvilket nummer der blev spillet hvornår. Numrenes varighed minder om gammelt Napalm Death i deres grindcore-lignende længde og format, og det bliver kun gjort tiltagende kaotisk af Mites vanvittige tempo og energi. Scenen blev indtaget med et perfekt cirkelspark og 'kom nu i gang!’ til de fremmødte, og foruden få stemningspauser viste Mite ingen nåde.
Frisk, farlig, forførende
Trods et imponerende fremmøde startede publikum med at være meget ‘torsdag’ i energiniveau. Det er dog svært ikke at lade sig rive med, når Mite først går rigtigt i gang, og det varede ikke længe, før der kunne ses kontinuerlig bevægelse centralt på gulvet. Mite udviste vidunderlig tilstedeværelse på scenen, særligt båret af det nyeste medlem af truppen, frontkvinde Mona Mattle. Hun fremstiller en nærmest manisk energi og kommer helt ud over scenekanten, både figurativt og bogstaveligt. Der var dømt fræsende guitarriffs, tæsketrommer og bestialske brøl på menuen. Selvom det går stærkt, giver Mite god plads til både tyngde og groove a la de amerikanske beatdown-mestre Madball.
Meget af live-energien blev dog båret af Mona, og man kunne godt tænke sig, at drengene koncentrerede sig lidt mindre om deres instrumenter og lidt mere om at frontalsparke publikum i ansigtet. ZeBU-scenen er måske også en kende lille til voldsparate hardcorebands, og det kunne også mærkes, at Mite følte sig en smule indeklemt deroppe. Lyset passede til gengæld skidegodt, og især stroboskopet, der var sat op bag trommeslageren, var et godt supplement til sceneshowet og fremhævede de brutale tæsk på tønderne.
Et tredive minutters sæt er for nogle bands en forbandelse og for andre en velsignelse, men det lod til, at det for Mite lå et sted i midten mellem de to. Det kanonhøje tempo blev afbrudt af tre kunstpauser undervejs, og det er for denne skribent et par gange for meget for en hardcorekoncert på så kort et sæt. Omvendt skal instrumenterne jo stemmes korrekt til sangene, så hvis Mite kan skrue en sætliste sammen til halvtreds minutter med samme antal pauser, er den hurtigt reddet.
Hvis publikum følte sig træt til sidst, var der dog ingen nåde at hente i afslutningsrunden. De tre sidste sange var skræddersyet til en circlepit, og selvom vi ikke kom helt derhen med et crowd, der stadig var i gang med at varme op, var det tydeligt, at næsten ingen kunne stå stille. Havde det ikke været for afslutningens gimmick, hvor samtlige scenelamper blev vendt direkte ind i øjnene på publikum, så alle blev blændet, og ingen forstod, at de faktisk gik af, havde de nok også fået et langt større bifald. Det var tydeligt, at alle gerne ville have mere.
Et band, du skal opleve
Der er masser af mel tilbage i den mideinficerede pose, og hvis du er en af dem, der stadig ikke har haft fornøjelsen af at blive tryksparket i tindingen af Mite, så se du bare at pakke Panodilerne og komme af sted. Mite er et band, der er værd at holde øje med på den danske livescene. De er ikke perfekte, men det skal de heller ikke være. De er til gengæld danmarksmestre i powervold.