Heksproces

Sidste års Wacken Metal Battle semifinalister, Heksproces, efterlod med deres særegne auditive fremtoning et blivende indtryk hos undertegnede, da de gæstede Gimle til den danske finale. Gensynsglæden var således stor, da de fire musikere indtog scenen klokken 20.00, præcis som planlagt. Også denne aften vidnede bandets optræden om deres evne til at skabe et medrivende lydlandskab, hvor alle de nøje afstemte delelementer fandt deres helt egen plads i kompositionen, og alle på hver sin vis bidrog til et velafstemt samlet udtryk. Særlig vellykket i den sammenhæng var rytmesektionen med Sebastian Bech Westerdahl på trommer og Thomas Langemark Trojahn på bas, der dannede et solidt grundlag, som de massive guitarpassager spillet af Mads Aspesgård Kofod og Claes Torsten Sørensen kunne udfolde sig på. På vokal leverede sidstnævnte en følelsesladet performance, der spændte fra gennemtrængende brøl over hjerteskærende skrig til melankolsk skønsang. Samlet set leverede de fire københavnere således et særdeles overbevisende show præget af velovervejede temposkift, finurligt sammenstøbte kompositioner og dragende melodier, der lod en hungre efter mere, da deres optræden desværre kun varede 26 minutter. Hvis du også synes, at det var alt for lidt, kan du glæde dig til dette års Copenhagen Metal Fest, hvor Heksproces også kommer forbi.

8/10

Crimson Burial

Selvom aftenens andet band, Crimson Burial i starten af 2025 udgav deres debutsingle, “Earthbound”, og man derfor skulle tro, at bandet stadig har mange år i sig endnu, var denne optræden den første af to koncerter, der skulle markere bandets opløsning. Det hindrede imidlertid ikke de fem musikere i at indtage den lille scene på HeadQuarters med oprejst pande og et musikalsk overskud, der udløste stor begejstring hos de fremmødte. Det var desværre ikke gennemgående, at lydbillede stod helt så skarpt, som man ellers kender det fra de fem musikere, da vokalen forsvandt en smule under de øvrige elementer. Dette er dog en mindre anke, der stort set blev opvejet af bandets præstation under førnævnte “Earthbound”, hvor Anton Fløystrups gutturale growls og grisehvin skar tydeligt igennem og stod i skøn forening med de svedige guitarriffs leveret af Mike Dalsgaard. Også efterfølgende nummer, “Solitude”, faldt i god jord koncertgæsterne, der kvitterede med en moshpit, der bredte sig som en steppebrand i det lille lokale. Efter omkring en halv time var spasen dog forbi, og selvom publikum ivrigt råbte op om et ekstranummer, var der ikke mere for den 25-øre. Dermed dannede denne optræden en værdig (semi-)afrunding på en alt for kort karriere, og vi må ønske de gæve gutter god vind i sejlene.

7/10

Blodmåne

Sønderjyder i overhalingssporet

Når man færdes inden for dansk metal, er Blodmåne et band, som man nærmest ikke kan undgå nu til dags. Med opbakning fra hele landet, en splinterny single og flere headliner-shows, er det nok ikke overdrevet at sige, at orkesteret omkring Elias Nybo befinder sig i overhalingssporet. 

Sinne mæ æ vinne

Akkompagneret af atmosfærisk susen og skratten fra højtalerne indtog kvartetten selvsikkert scenen i det lille lokale, der efterhånden var godt fyldt op med forventningsfulde metalentusiaster. Allerede inden sættet for alvor begyndte, fremstod de fire musikere som én enhed med et strømlinet visuelt udtryk, og selvom dette blot var anden optræden med bandets nye bassist, Lucas Nørup, lignede det, at han altid havde været med. Det skulle vise sig, om det auditive ville stå lige så snorlige. Et ubestridt højdepunkt var definitivt deres spritnye single, “Collide”, der har veleksekverede temposkift ført an af trommen spillet af Anton Hansen og guitarpassager, der balancerede perfekt mellem sagte klimpren og hårdtslående riffs leveret af Lasse Braun. Det vidnede om, at bandet virkelig er ved at finde deres helt egen stil. På grund af det meget voluminøse lydbillede blev udtrykket til tider desværre en smule mudret, og særligt vokalen var engang imellem lidt svær at høre gennem de massive trommepassager – det kom dog også en smule an på, hvor i rummet man befandt sig. Langt hen ad vejen kom Blodmåne dog rigtig godt fra land og leverede en optræden, der bugnede af fortræffeligt guitararbejde, medrivende melodier og intensitet. Sættet blev afsluttet af “Luctus”, der lagde op til aftenens allersidste pit.

Citronmåne til aftenkaffen

Blodmåne afrundede dermed aftenen på behørig vis, og denne anmelder vil vente spændt på, hvad fremtiden vil bringe for de fire musikere. Mon ikke der er en ny dansk klassiker in the making, der er mindre kvalmende sød end den, som Dan Cake har at byde på. 

Sætliste:

1. Ethereal
2. Oblivion
3. Obey
4. Collide
5. Uendeligt
6. Hypocrisy
7. Curse of War
8. Deathwish
9. Luctus

7/10