Avatar Voxhall
Billeder af Voxhall Husfotograf

Avatar

VoxHall, Aarhus C

Af alle dage på hele ugen havde Avatar valgt mandag til at indlemme det danske publikum i deres svenske freakshow. Med sig skulle de oprindeligt have både det canadiske punkband The Mahones og den irske folk-singer/songwriter Dylan Walshe. The Mahones måtte dog melde afbud nærmest i sidste øjeblik af logistiske årsager, hvilket betød, at vi desværre måtte nøjes med et enkelt opvarmningsband – faktisk kun en enkelt person, inden turen gik direkte til Avatar Country.

Dylan Walshe

Dylan Walshe

Irske Dylan Walshe var muligvis et lidt aparte valg som opvarmning til Avatar. Om det havde virket mindre underligt, hvis vi havde fået The Mahones indimellem, må desværre stå hen i det uvisse. Men da klokken slog 20, satte Dylan Walshe sig til rette på en stol midt på scenen, med dertilhørende akustisk guitar, mundharmonika og stortromme, og så var det tid til folk med klingende irsk accent. Og publikum præsterede også et ganske flot fremmøde, taget i betragtning af at vi nærmest ikke kunne komme længere væk fra heavy metal. Vi kunne da hurtigt blive enige om, at det var langt fra en omgang smadder, men her vil jeg komme med en lille bøn til de mindre åbent sindede i metalpublikummet: Ti nu stille, eller gå et andet sted hen. At du var flyttet til en forstad til Herning, behøvede ingen at vide, mens musikken spillede.

Dette var Dylan Walshes første visit i Danmark, hvilket dog på ingen måde betød, at der var nogle former for nerver eller nervøsitet. Han var aldeles veloplagt, og det var tydeligt at se, han var passioneret omkring sin musik. Med en lyd, der ikke fortjener andet end rosende ord, varede det dog heller ikke længe, før publikum begyndte at klappe i takt til musikken og udviste en ganske pæn portion engagement trods den uvante genre. Når det er en så passioneret performer, man har med at gøre, kan det heller ikke andet end at smitte lidt af på publikum. Mellem numrene blev der delt ud af historier om numrene eller episoder i Dylan Walshes liv. Omhandlende alt fra en ven, der var meget stor fan af The Clash, til det at være på turne med et metalband. Alt sammen leveret med smuk irsk accent. Efterhånden som koncerten skred frem, måtte flere og flere blandt publikum da også overgive sig til mandens charmerende performance, og en del af sidste nummer blev endda leveret totalt a cappella, uden mikrofon, og kun med publikum, der klappede i takt. Ganske imponerende, når man tænker over, hvad det var, publikum var kommet for. Alt i alt en ganske udmærket første koncert af Dylan Walshe i Danmark, desværre lidt ødelagt af en lidt for højlydt del af publikum.

6/10

Avatar

Avatar

En halv times tid efter Dylan Walshe havde forladt scenen, var det tid til en tur i cirkus med Avatar. Dog skal det siges, at pausemusikken, hvis man da kunne kalde det det, der strømmede ud af højtalerne i denne halve time, var aldeles meningsløs. Det var tydeligt sammensat af Avatar selv, da der blev refereret adskillige gange til ”Avatar Country” og ”The King”, men det lød mest af alt, som hvis man skiftede radio hvert tiende sekund i sin bil. Ikke den bedste introduktion Avatar kunne have givet sig selv.

Men efter en meget lang halv time blev alt lys slukket, og et for et blev bogstaverne i Avatars navn lyst op. Og det sekund det sidste bogstav lyste op brød publikum ud i jubel, samtidig med at Avatar indtog scenen og sparkede koncerten i gang med ”Hail the Apocalypse”. Et beundringsværdigt engagement blev lagt for dagen, både fra band, men så sandelig også fra publikum, dagen taget i betragtning. Der var heller ingen tvivl om, at Avatar var kommet for at vise, hvem der bestemmer, i hvad der i aften var Avatar Country. Der var fuld smæk på, og der blev skiftet direkte over i ”A Statue of the King”, hvor forsanger Johannes Eckerström i sandhed viste, at han er showman helt ind til benet og forstår at få publikum i den helt rette stemning. En lille pause blev det til efter ”A Statue to the King”, hvor der blev snakket 70 % engelsk og 30 % svensk. Dette vurderet efter en kort ”rundspørge” blandt publikum. Men showet gik hurtigt videre med ”Paint me Red” og deres muligvis største hit ”Bloody Angel”, hvor Johan endnu en gang beviste, han var en frontmand af format og formåede at sno publikum om sin lillefinger, og nummeret endte ud i en stor fællessang. Det var ligegyldigt, hvilke numre Avatar hev op af hatten, så var publikum 100 % med, dansede, headbangede og råbte teksterne af deres lungers fulde kraft. Man kunne argumentere for, at snakken mellem numrene appellerede til laveste fællesnævner, når vi var ude i emner som svensker-/danskerjokes, og at vi er metalheads og vil bestå for altid. Men det var, hvad der virkede, hvad publikum ville have, og hvad de fik.

Da vi nåede cirka halvvejs i settet fik vi den stille ”Tower”. Et godt valg for at få et pusterum og lidt ekstra dynamik i showet. Desværre var den rene vokal ved at være en smule brugt. Dette blev der kompenseret med volume i stedet for teknik, hvilket ikke faldt voldsomt heldigt ud. En times tid inde i showet var det dog tydeligt at se på publikum, at det var mandag, og folk havde været på arbejde. Efter ”King After King” og hvad man kunne have troet var sidste nummer, trådte guitarist Jonas Jarlsby på scenen iklædt kongekrone og royale klæder, for selvfølgelig skulle kongen af Avatar Country krones til ”The King Welcomes You to Avatar Country”. Et nummer, undertegnede troede, var det sidste, hvilket ville have været underligt, da bandet har langt federe numre.

Det viste sig så også efter en meget lang, men yderst oprigtig, snak fra forsanger Johan, om hvor fedt det var at få lov til at stå på scenen, hvor dejligt et land Danmark er, og at metallen altid vil bestå, at sidste nummer i stedet var ”Smells Like a Freakshow”. Et nummer, hvor publikum hev det absolut sidste ud af reserverne for at gengælde den glæde, Avatar viste, når de spillede.

Efter femten numre og cirka en time og fyrre minutter var det slut. Avatar takkede og bukkede og drog videre med deres cirkus, og efterlod publikum med følelsen af, at dette var et band, der gjorde mere end ”bare” spille deres musik. De var nærværende, gav sig selv 100 % og nød at være der. De levede og åndede for at spille og ville sandsynligvig aldrig stille sig tilfredse med ikke at have leveret deres bedste. Så absolut en godkendt koncert fra Avatar, bare lidt ærgerligt, at det var mandag.

9/10

På trods af vi gik glip af, hvad The Mahones kunne have budt på, tvivler jeg ærligt talt på, at denne aften kunne have været meget bedre. Der var ingen tvivl om, hvem de fremmødte var kommet for at se, men alligevel flot at langt størstedelen også valgte at bakke op om et så alternativt supportnavn. Snakken må vi så se, om vi kan skære væk en anden dag. Man kan ikke få alt, men vi fik en fed aften i Avatars manege, og jeg håber bestemt, de vælger at trække cirkusvognene forbi det mørke Jylland endnu en gang.

Sætliste:
Hail the Apocalypse
A Statue of the King
Paint Me Red
Bloody Angel
The Eagle Has Landed
For the Swarm
Get in Line
Blod
Tower
Puppet Show
Let it Burn
Torn Apart
King After King
The King Welcomes You to Avatar Country
Smells Like a Freakshow

Kommentarer (1)

Martin Gjelstrup

The King has come

Fed koncert... omend der blev snakket lidt for meget mellem sangene til min smag...