DETEKTOREN

Copenhell Special: Søren Crawack/Impalers

Impalers

Vores interviews af danske metalartister, som har spillet på Copenhell, er nu nået til en ende. Sanger og rytmeguitar i Impalers, Søren Crawack, deler ud af hans oplevelse omkring at spille på festivalen.

Hvilket band spiller du i, hvornår spillede I på Copenhell, og hvilken genre spiller i?

Jeg spiller rytmeguitar og synger i thrash metal-bandet Impalers. Vi spillede på Copenhell i 2013 om lørdagen på Pandæmonium-scenen, hvor vi åbnede dagen, som King Diamond senere lukkede.

Hvilke tanker gik der gennem hovederne på jer i dagene op til festivalen?

Vi var alle bare meget spændte på at skulle spille der, og vi glædede os virkelig til at skrue op for tempoet fra morgenstunden. Til gengæld stod vi med en masse logistiske problemer dagene inden, da vores bil brød sammen. Efter et større korstog på Facebook fandt vi dog en løsning, og vi kom sikkert af sted.

Hvordan var det at spille på Copenhell, da I stod på scenen?

Det var virkelig, virkelig fedt! Det var jo uden tvivl vores største publikum på det tidspunkt, og vi var klar og parate til at levere.

Hvad må ikke gå galt, når man står på scenen?

Det tekniske skal helst bare spille, så man kan koncentrere sig om at være på. Det fejlede dog intet – heldigvis! Derudover er det sådan nogle ting som at huske alle teksterne osv., haha.

Hvad var den sjoveste oplevelse, I havde på Copenhell?

Der var åndssvagt mange mennesker, der genkendte os resten af dagen (og de efterfølgende år), som ville have billeder med os eller bare udveksle et par ord. Det er rigtig fedt, og det siger vi aldrig nej til. Så var vi efterfølgende med til noget radioværk med vores gode ven Simon Grastein som vært. Det var hylende skægt. På det tidspunkt havde vi dog også tørlagt den trailer, vi fik til rådighed backstage, så det hjalp selvfølgelig på det. Til sidst var der også Jason Newsted, som synes, vi var fede. Anders Bøtter kaldte os ind på scenen efter showet og fortalte, at Jason havde forceret hegn og områder for at se os. Det var en rigtig fed følelse, og jeg stod på scenen og fniste som en 12-årig skolepige.

Har Copenhell noget unikt, der skiller den fra andre danske festivaler?

Først og fremmest har Copenhell jo størrelsen. Det er den største af de største indenfor heavy i Danmark – uden sammenligning. Dét alene gør den til en helt unik oplevelse. Også på grund af størrelsen sker der jo alle mulige sjove ting hele tiden. Og så er jeg kæmpe fan af lige at tage en slapper i solen, sidde på bakken og høre en masse musik med en flok venner og et par kopper humle.

Hvilke tre bands må publikum ikke snyde sig selv for i år?

Det er for mig meget nemt at udpege i år, da det ikke heeelt falder i min smag, det meste af det. Sådan er det jo nogle gange. Personligt synes jeg, folk skal se Airbourne, for det er altid en fest, Baest, fordi de er et super fedt band med riv i og nogle fandens makkere, og så selvfølgelig Slayer, da de er Slayer og stadig spiller ondere end 90 % af alt det skravl, der findes derude i dag. Jeg tillader mig desuden at smide en fjerde ind, for jeg SKAL nævne Overkill også!

Har du nogle gode råd til de bands, der skal spille på Copenhell for første gang i år?

Slap af og husk, at de folk, der er der, er der for at se jer! Så lad jer opsluge af den følelse og gå simpelthen med flowet. Under koncerten fik vi fx pludselig smidt en ghettoblaster op med en seddel, hvorpå der stod “smadr den!”. Og det gjorde vi så til kæmpe jubel fra publikum. Bare fyr den af og hav det fedt, så skal publikum også nok få det på samme måde.

Tilføj kommentar