Warkings - Morgana

Morgana

· Udkom

Type:Album
Genre:Power metal
Antal numre:12

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: 8/10 baseret på 1 stemme.

Krigerne er ikke kamptrætte

Den 11. november 2022 var den multinationale powermetal-kvartet Warkings allerede klar med Morgana, som er deres fjerde studiealbum på bare fem år. De fire musikalske krigere The Tribune, The Viking, The Crusader og The Spartan har siden bandets dannelse i 2018 haft tradition for at involvere andre musikere i deres udgivelser, der primært omhandler semihistoriske emner, og denne gang er det Kong Arthurs onde halvsøster Morgan le Fay, der har givet inspiration til sangene. Hun personificeres af den tyrkiske sangerinde Secil Sen, der både er karismatisk som person og som sangerinde; hun er et perfekt dystert match til The Tribune, alias Georg Neuhauser, der med sin fortræffelige tenor klarer de høje toner. Albummet, der har en spilletid på 54 minutter, indeholder 12 tracks, hvoraf to er coversange; sidstnævnte vil jeg dog ikke fokusere synderligt på, da de på ingen måde bidrager til albummets kvalitet. 

En hemmelig superkraft

Det er et fantastisk move af bandet at hente Secil Sen med ombord, da hendes kraftfulde og alsidige stemme tilfører albummet en mere fyldig og varieret lyd, end Neuhausers highpitch-vokal kan klare alene. Allerede på første sang “Hellfire” finder bandet deres hemmelige våben Sen frem og leverer et både iørefaldende og kraftfuldt nummer, der skifter flot mellem de to sangere og har fede guitarer og dobbelt-bastromme. Der fortsættes stærkt med hymnen “To the King”, der starter med syng-med-venlige åh-åh´er og kører videre med en tung rytme, hvor The Tribute igen viser sin fortræffelige sangkunst og supplerer med passager på latin, hvilket bare er lækkert! Næste sang “Monsters” er i og for sig også et fedt og kraftfuldt track, hvor Secil Sen igen growler det bedste, hun har lært, men Neuhausers sang bliver her lidt for dengse-agtig, som om han havde taget sangundervisning hos Tobias Sammet. “Heart of Rage” er der til gengæld ikke noget ondt at sige om – sangen har fede orientalsk-klingende passager, hvor både Neuhauser og Sen igen viser, hvad de kan. Albummet har imidlertid også et par mindre stærke sange: Både “Row” og “Shame” er lidt banale, og dertil kommer, at begge sange er opbygget ens med en gangvocal-sekvens, hvor sangens titel bare gentages. Men jeg kan dog sagtens forestille mig, at begge disse sange ville være et hit til festivaler og stadionkoncerter, da de er så nemme at brøle med på. Resten af sangene på dette album er bundsolide og af høj kvalitet og viser Warkings’ evner både inden for sangskrivning og performance.

Alea iacta est

Selv havde jeg den store glæde at opleve dem live den 2. december 2022 i Sporthalle Hamburg, og ud fra dette kan jeg konkludere, at Warkings laver skidegod musik, men at de lyder allerbedst live. Jeg har høre flere gøre grin med Warkings og ikke tage dem alvorligt, men det er fuldstændig ubegrundet. Warkings går all in i deres historisk ukorrekte univers af krigshelte, men hvis det er din anke, kan du bare læse efter i en historiebog eller se noget dannelses-TV, mens vi andre nyder Warkings’ nye udgydelser. Der er kun to ting, man kan klage over: Den ene er, at Georg Neuhausers udtale af enkelte engelske ord, kan lyde lidt sjov – dette er dog en mindre skønhedsfejl, der ikke synderligt påvirker min vurdering af albummet. Den anden er, at de har valgt at medtage coversange fra henholdsvis Powerwolf og DragonForce, som de har været på turné med i 2022, men albummet har allerede ti tracks uden dem og har efter min mening ikke behov for fyld i form af sange, der bliver uvedkommende i det øjeblik, turneen er overstået.

Tracklist

  1. Hellfire
  2. To the King
  3. Monsters
  4. Last of the English
  5. Heart of Rage
  6. Row (Into the Storm)
  7. Immortal
  8. Shame
  9. The Rite
  10. Legend Untold
  11. Armata Strigoi (Powerwolf-cover)
  12. Cry Thunder (Dragonforce-cover)

Kommentarer (2)

Jeg sparker hårdt

Dværge og hvad deraf følger af utøj.

Musikken er er powermetal. - derfor bliver det en nejer og en trællert.

Laila Eriksen

Helt uenig

Fedt album og slet ikke træls. Er fuldstændig enig med anmelderen!