V/A - Freddy Vs. Jason

Freddy Vs. Jason

/ Bonnier Amigo Music · Udkom

Type:Album
Genrer:Rock, Hardcore
Spilletid:75:59
Antal numre:20

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Soundtracket til den kommende kult film "Freddy vs. Jason" er på mange måder en fin afspejling af den hårde musiks indtræden på det sort/hvide lærred. Modsat de store amerikanske Hollywood soundtracks til film, som f.eks. Titanic som oftest består af sukkersød pop kattejammer, så har mændene bag "Jason vs. Freddy" valgt at gennemsyre det respektive soundtrack med metal over the top. De fleste af skæringerne er "previously unreleased" materiale og med kendte kunstnere som Ill Niño, Spineshank, Chimaira og Slipknot i baghånden, samt en god portion mindre kendte bands, ja så kan massakren godt begynde. De fedeste skæringer på skiven er da også Ill Niño, Type O Negative, Sepultura, Spineshank og Chimaira, men også de mindre kendte kunstnere som Mushroomhead som med sit Faith No More agtige islæt, Sevendust med sit dystre outfit, samt distinkte vokal, Powerman 5000 som på mange områder læner sig op ad Clawfinger, Seether som kunne gå fint i spænd med Alice In Chains og grunge bølgen og Stonesour som med sit atypiske rock metal sparker numse big time er samtidig med til at hæve soundtracket kvalitativt. Nogle af de mindre fede numre er Slipknots demo version af "Snap", Killswitch Engage og Lamp Of God. Det nok mest underlige bidrag til soundtracket er skæringen "Trigger" fra svenske death metallers In Flames. Med den ellers fede skæring, som på et hvilket som helst andet tidspunkt er godt i sig selv, så virker det som om at flammerne ikke rigtigt kan finde sit naturlige indpas i denne gennemsyrede Roadrunner konstellation. Alt i alt er "Jason vs. Freddy" et fedt soundtrack som på mange områder afspejler eliten inden for den Nu-metalliske scene. Så nu kan vi jo bare håbe at andre movie bosser syntes det samme og på længere sigt vil give flere metal bands chancen for at træde ind på det sort/hvide lærred i form af en musikalsk tilskikkelse.