At finde Jesus
Svenske Unleashed var, sammen med Dismember, Entombed og Grave, med til at bringe dødsmetal til Sverige. De skabte det, vi alle sammen kender som svenskerdød, som senere blev videreudviklet af andre legendariske bands som Dark Tranquility, In Flames og At the Gates. Unleashed har altid haft fokus på den nordiske mytologi samt de islandske sagaer, to emner der jo heller ikke er helt usædvanlige i metalverdenen. The Hunt for White Christ er bandets 13. udgivelse siden ’91, så udover at være legendariske er de altså også rimeligt konsistente i deres udgivelser.
Teoretisk Indebrændthed
The Hunt for White Christ handler primært om hedenske vikinger, der jagter de første kristne i Skandinavien. ”Hvide Krist” var det oprindelige navn, som vor forfædre gav Jesus – og ærligt talt, det klinger også bedre. Denne jagt er dog mere teoretisk end faktuel, og den bygger måske mere på en personlig indebrændthed fra bandets side (hvilket sangtitler såsom ”Terror Christ” er med til at bekræfte, da ”Hvide Krist” og hans følgere jo, trods alt, vandt over Odin og Co). ”Indebrændt” er generelt nøgleordet, når det kommer til denne udgivelse, for bandet virker virkelig godt, gammeldags, sure og vrede. Det er tydeligt, at de ikke har tænkt sig at tage nogle fanger på dette togt, men at alt og alle, der står i vejen, skal mejes ned i en blodrus, der ville være Tyr værdig. Rent musikalsk har Unleashed ikke sådan rigtigt udviklet sig siden deres debut fra ’91, men hvorfor ændre på noget der virker? Unleashed tonser derudaf, som de alle dage har gjort det, uanfægtet af hvordan den musikalske mode har ændret sig, og trods de obligatoriske nazi-rygter, som alle vikinge-orienterede bands på sigt åbenbart løber ind i.
Men når det så er sagt, så bliver The Hunt for White Christ hurtigt en kende ensformig, da alle de 11 numre er relativt ens, stort set lige lange og kører nøjagtig den samme tematik og semantik. Så selvom Unleashed gør det, de gør bedst, så bliver det altså en småkedelig fortælling med en halvdårlig produktion, der burde være blevet i 90’erne.
Endnu et år, endnu en udgivelse
Ligegyldigt hvor legendarisk og indflydelsesrig man er, eller har været, så betyder det ikke, at man er fejlfri – ej heller, at alt, hvad man rører ved, bliver til guld. Dette gælder naturligvis også Unleashed. The Hunt for White Christ er bestemt ikke en dårlig udgivelse, ej heller tæt på, og hvis man går deres diskografi igennem, vil man nemt kunne finde noget, der er langt værre, fx Warrior fra ’97. Men når man nu så mange gange har bevist, hvad man kan, så bliver det altid lidt trist, når man laver noget, som kunne have været bedre, og som hurtigt ikke bliver meget andet end ”endnu en udgivelse”. For det er nok den skæbne, der venter The Hunt for White Christ – desværre.
