Denne Brooklyn-trios debutalbum er noget af det mørkeste, jeg længe har været udsat for. En dyster, kværnende blanding af hardcore, metal og post-hardcore.

Det er helt klart den dystre stemning der er centrum i Tombs' lydbillede. En noget mudret produktion med en næsten skærende guitarlyd som næsten overdøver alt andet er gennemgående, og bliver hurtigt lidt for meget at høre på.

Selvom numrene hænger godt sammen og der helt klart er fede elementer i mange af dem, er det alligevel tilfældet at albummet i det store hele går hen og bliver en noget ensformig omgang, især på grund af den ofte kværnende blanding af guitar og trommer, der nærmest danner et konstant tæppe af støj bag (og til tider nærmest foran) vokalen, og hver gang jeg har lyttet til albummet, tager jeg mig selv i at nyde stilheden bagefter. Derfor må Winter Hours nøjes med en noget lunken karakter i form af et femtal.