Et glædeligt gensyn

Aarhusianske Temporize har tidligere været en tur gennem Detektoren – dengang med debuten Temporize. Ep’en blev modtaget ganske vel, og den eneste reelle kritik var, at lyden ofte blev en anelse for blød og ufarlig. Dét og meget andet har drengene nu taget hånd om, og de er klar med anden udgivelse, ep’en Desolate.

Amerikanerrock 2.0

Med Desolate får vi stadig melodisk hard rock i stil med amerikanske Alter Bridge: Der er god stemning, hårde riffs og selvfølgelig store, melodiøse omkvæd. Til forskel fra debuten har Temporize dog skruet lidt op for aggressionen, og Desolate er klart mere metallisk end sin forgænger.

Netop denne udvikling kan vi høre tydeligt i ”Sea of Emotions” og ”Restless”: Førstnævnte indledes af hårde guitarriffs, sidstnævnte indeholder et par growls, og fælles for begge numre er det store stadionomkvæd. Temporize spiller hard rock, man kan synge med på, og de fem herrer fra Aarhus er ganske dygtige til at skabe gode melodier. Point for det!

Efter en ligegyldig (og 12 sekunder lang!) intro får vi endnu en stærk melodi fra den jyske kvintet: ”Tomorrow”. Nummeret er til den stille side og byder på en temmelig triviel sangtekst, men viser også, at især vokalpræstationen er forbedret siden debuten. Der er bid i stemmen – uden at den bliver grov – og samtidig eksekveres det store omkvæd rigtig fint. I det hele taget klæder forsanger Jacob Christensens vokal bandets lyd.

Mod slutningen af Desolate får vi pladens obligatoriske ballade, ”The Edge”. Sangen er pæn, og inspirationen fra Alter Bridges Myles Kennedy er tydelig, men alligevel brænder skæringen aldrig rigtig igennem. Anderledes står det dog til på ”Your Own Enemy”. Her eksperimenterer bandet en smule med vokalen, lyden er mere insisterende, og drengene sætter et pænt punktum for deres nye ep. Stærk afslutning.

Desolate er på alle måder en habil plade, der vil glæde mange rockfans. De fem reelle skæringer er skruet godt sammen, og det eneste, der mangler, er nogle stærkere riffs eller andet iørefaldende gøgl fra den instrumentale side. Både guitar, bas og trommer har tendens til at blive en kende anonyme – og det er ærgerligt. Nuvel, Temporize er stadig et ungt band, og de bliver bedre og bedre hvert eneste år!