Vi skal nok nå i bund

Af og til må man sande, at det ikke er muligt at nå alt det, man gerne vil. Det kan være, at man ikke når at være hos tandlægen til tiden, måske nåede man ikke at færdiggøre den sweater, man ville have givet sin nevø i julegave, eller måske når man ganske enkelt bare ikke at lave aftensmad. De to første eksempler har jeg ingen løsning på – slet ikke sweateren, da jeg ikke kan strikke – men hvad angår aftensmaden, så står duoen Svøb the Pølse endnu en gang klar i Cafe Fodkold med deres seneste ep, Grillcore.

Brødet er lidt brændt, men pølsen er ikke længere rå

Stilmæssigt ligger makkerparret sig i forlængelse af, hvad man fandt på Good Choice. Metalcore fra nullerne med en tydelig upoleret klang.

Denne gang kigges der dog mere mod den mere ekstreme tilgang, som man fandt på de to første plader fra The Agony Scene. Åbningen på “Bandana” matcher næsten samme ustoppelige vrede, som man fandt på The Darkest Red, og nok er det sikkert meningen, at “Druknet i Dressing” skulle lyde grindet, men metalcore, der kunne flammegrille en langelænder i ren rødglødende vrede og kaos, takker jeg aldrig nej til. Grillcore har generelt en fed lyd af en skinkekaptajn, der har fået nok af moderne fastfood og har lyst til at brænde samtlige restaurationer, der anvender ord som 'craft' og 'upcycled', ned til jorden. Nok er den ulmende instrumentering på “En Ristet Med Det Hele” en kende repetitiv, men stemningen af at være på nippet til at tænde helt af er lige i øjet. Metalcoren har alt for længe været fængslet bag genbrugets pæne og polerede tremmer, men hvis noget så fjollet som Svøb the Pølse kan ændre dette, så må de gerne kreere et flot banner.

Inden jeg gør holdt ved den lokale Stof og Stil og Panduro Hobby, skal duoen dog lige gentænke et par elementer af sin lyd. Den rå produktion er ganske udmærket, men vokalen der skriges, skal frem i billedet, og gerne så meget at den kan skære igennem selv den mest proppede pølsevogn. Den røde tråd er godt nok blevet mere tydelig end på Good Choice, men der er stadig for meget fyld på den ristede. Hvor kom rapcoren på “Bandana” og “En Ristet Med Det Hele” fra? Ingen havde bedt om den, og slet ikke i en mindre sej efterskoleudgave af MC’s Fight Night. Og så er der black metallen på “Grillcore” og “Som Rider På Ør”. Fair nok at duoen synes, at lyden fra Abigail Williams ep Legend skal genoplives med mindre symfoni og mere ”rawr”, men så beslut jer dog for en retning. Skal den rå metal blandes med 'slå på tæven'-hardcore, rapcore eller black metal? Hardcore-elementet på “En Ristet Med Det Hele” er klart at foretrække, men foretag nu et valg, gutter.

Jeg håber på en 3’er

Er Svøb the Pølse stadig det mest fjollede, som metalscenen fødte i 2025? Ja. Havde jeg nogensinde forventet at høre mere til dem efter Good Choice? Bestemt ikke. Men på trods af fjollerier og min manglende tiltro, så er Grillcore et godt skridt i den rigtige retning for duoen til at finde den korrekte balancegang mellem bragende idioti og noget, som er værd at bruge tid på. Menukortet skal lige vendes rigtigt, men den upolerede hardcore-inspirerede metalcore er bestemt noget, der har nogle kvaliteter, som den danske metalscene godt kunne have mere af.