Stream Of Passion - The Flame Within

The Flame Within

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genre:Symfonisk metal
Spilletid:54:33
Antal numre:13

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: 4/10 baseret på 1 stemme.

Stream of Passion var, som nogen måske husker, Arjen Lucassens (Ayreon) forsøg på at lave en "female fronted metal"-udgivelse i stil med Nightwish, Within Temptation, Evanescence etc., men med et let progressivt twist. Det første resultat af anstrengelserne, "Embrace the Storm" (2005) fik blandede modtagelser. Generelt syntes anmelderne, at albummet var for kedeligt, og det var da også – desværre – de mainstream-agtige elementer, der dominerede albummet, og ikke den højtidelige, melodiske power, som Lucassen mestrer på sine Ayreon-udgivelser. Den efterfølgende turné indeholdt til gengæld numre fra Ayreon-udgivelserne også, og en ganske medrivende live-optræden var med til at få hit-forsøgene fra "Embrace the Storm" til at glide ned.

Det var dengang. Sidenhen er Lucassen heldigvis vendt tilbage til at lave Ayreon, men til gengæld er der sket det uventede, at et par af de øvrige bandmedlemmer (med forsanger og co-sangskriver Marcela Bovio i front) har fortsat Stream of Passion med en samling nye musikere. Bandet har muligvis ønsket at lægge afstand til det progressive publikum, som "Embrace the Storm" (pga. Lucassens medvirken) forsøgtes solgt til. I hvert fald er de flyttet fra InsideOut til Napalm Records, og lyden på det nye udspil "The Flame Within" er umiddelbart mere fokuseret, melodisk metal. De referencer, man kommer i tanke om, er stadig de øvrige bands inden for det gotiske med kvindesang, altså Nightwish, Within Temptation etc.

Enkelte numre, såsom den markante, hit-agtige åbner "The Art of Loss", de tungt groovy "Games We Play", "A Part of You" og den slæbende, mørke "Street Spirit" fik mig et kort vildt øjeblik til at tænke, at Stream of Passion måske bevægede sig i retning af den fede, beskidte lyd, som kvinderne i Octavia Sperati dyrker. Men nej. Det er det ufarlige, pæne, mainstream-melodiske, der dominerer på albummet som helhed. Marcela Bovio synger fint, men også meget ens på alle numre, og musikken er simpelthen for kedelig for mig. O.k., der er moderat harmonisk interessante passager, f.eks. i de ovennævnte numre, men det er ikke nok til, at jeg vil anbefale albummet. Stream of Passion er dog på ingen måde dårlige, og der er trods alt elementer på "The Flame Within", der kan retfærdiggøre, at man giver albummet et lyt, hvis man ikke kan få nok af gothic metal-bands med kvindesang.