Stormwarrior - Heading Northe

Heading Northe

/ VME · Udkom

Type:Album
Genrer:Power metal, Heavy Metal
Spilletid:45:15
Antal numre:11

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: 9/10 baseret på 1 stemme.

Stormwarrior's tredje udspil er en forandring fra de to forrige udspil, da man ikke baserer sine sange udelukkende på Helloween i fasen hvor Kai Hansen sang for dem. Men ikke al forandring fryder, for man kan vel godt sige at bandet allerede havde skudt sig selv i foden med deres forrige værker, for bandet vil for altid blive husket som dem der spillede "Walls of Jericho" Metal.

Det slemme ved pladen er egentligt ikke musikken der er velspillet og vellydende, men at man går fra kopiere Kai Hansen i Helloween til at kopiere Kai Hansen i Gamma Ray, hvilket ærligt talt er en smule tyndt. Man lyder som tro kopi af Gamma Ray, især grundet at forsangeren lyder som Kai Hansen. Og man følger den tyske Power Metal stil til punkt og prikke med masser af dobbelt bastromme, guitarharmonier og syng-med omkvæd så det driver af væggene. Men hvorfor fanden gå hen og lave noget hvad tusindvis af andre har gjort til hudløshed, når ens gamle materiale, kopivarer som det var, er hundrede gange mere interessant.