Soulfly - 3

3

· Udkom

Type:Album
Genrer:Thrash metal, Nu Metal
Spilletid:59:03
Antal numre:14

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: 8/10 baseret på 1 stemme.

Så er Max Cavalera og Co. på banen igen med deres tredje album, der ganske enkelt har fået titlen "3". Musikalsk er stilen, som på de to forgående albums, så her er der ikke meget nyt at hente. Men det gør jo som bekendt ingen ting, når der er tale om en kvalitetsvare - og det er der virkelig, når man taler Max Cavalera og Soulfly. Der spilles over et bredt spektrum lige fra thrash a'la Sepultura og hardcore a'la Cro-Mags. Et nummer som L.O.T.M. kunne rent faktisk godt lyde som om det passede godt på Sepultura's "Arise" album. Nummeret "Call To Arms" kunne have været på hvilket som helst Cro-Mags album. Tager vi numre som den voldfede "Downstroy", "Enterfaith" og "Seek 'N' Strike" er der ingen tvivl; der er for alvor dømt klassikere! Max Cavalera's lille stunt med nummeret "9-11-01", der faktisk bare er et minuts stilhed, kunne dog godt have været undgået. Jeg mener ikke at der er nogen grund til at blive ved med at minde os om 11. september 2001, for skiven skal vel også kunne høres om 10 år. Til den tid vil det bare være et irritationsmoment, frem for en mindestund for de omkomne. Vi ved allesammen hvad der skete og det er der ingen grund til at blive ved med at bore i. Igen medvirker en del gæstemusikere, som f.eks. Christian Machado fra Ill Niño, den kendte sangerinde Asha Rabouin, samt Greg og Wiley fra Sacred Reich, der medvirker på Sacred Reich covernummeret "One Nation". Det samlede resultat bliver at Soulfly igen har lavet en fed skive, der dog ikke bryder grænserne for hvad man kunne forvente!

Kommentarer (1)

Purpur0075

Indlæg: 109

Fed plade!

Fed plade!