Silenzio spiller italiensk prog-power, med masser af lynhurtige guitar-riffs, keyboard og dobbeltpedal. Musikerne er ekstremt dygtige og der bliver i dén grad fyret nogle skalaer af. Problemet er bare, at denne plade kun indeholder 4 numre og så har bandet selv stået for inspilninger osv. Dette høres tydeligt, da produktionen er elendig. Faktisk lyder det lidt som en demo, indspillet af et gymnasieband. Forsangeren synger elendigt. Han kan slet ikke følge med, på det niveau der kræves inden for denne genre. Hvis han ville klappe i og måske hente øl til de andre i bandet, ville de lyde meget bedre. Men bandet skal bestemt have ros for det tekniske niveau. En bedre produktion ville helt klart hjælpe, da bandet helt har forstået at bygge sange op til store, pompøse energiudladninger som kendertegner genren. Enkelte af sangene er sunget på italiensk, hvilket faktisk fungerer okay, da det sætter et specielt præg på det samlede indtryk. Men det er bare ikke noget til at få det helt op, da den kedelige produktion og tarvelige forsanger ødelægger mere, end førnævnte fordele gavner.