You had me at debut EP
Shiraz Lane har altid været noget særligt. Deres unikke lyd har fulgt dem hele deres karriere, og det var ikke overraskende, at deres fremragende debut-EP, Be the Slave or Be the Change (2015), sikrede dem en pladekontrakt med Europas førende pladeselskab inden for hardrock og AOR, Frontiers Records. Der har været kvalitet at finde på alle deres udgivelser, men det komplet gennemførte album har vi indtil nu haft til gode. Det retter In Vertigo nu op på.
Ikke en coverplade
Efter et hurtigt kig på sangtitlerne på Shiraz Lanes nye udspil kunne man måske fristes til at tro, at der var tale om et album med næsten udelukkende coverversioner af andre rock- og popkunstneres sange. Det er ikke tilfældet. Hvad der mangler af innovation i at navngive skæringerne, råder drengene dog (ikke overraskende) bod på musikalsk.
In Vertigo lægger ud med en vaskeægte åbner: klassisk melodisk hardrock, godt med fart på, fængende omkvæd, pakket ind i moderne produktion. Nummeret repræsenterer ret godt retningen for albummet, nemlig at der (for det meste) er tale om let tilgængelige poppede ørehængere. Hvor man på noget af bandets tidligere materiale har fået fornemmelsen af, at de var eksperimenterende udelukkende for eksperimentets skyld, så har Shiraz Lane med In Vertigo fundet den perfekte balance mellem deres legende og kreative tilgang til komponering og kommerciel radiovenlig melodisk hardrock.
For gutterne er stadigvæk spændende at lytte til; på ”Babylon” bliver der brugt jazzede horn, på ”Sayonara Love” orientalske undertoner, og elektroniske kvindevokaleffekter dukker op på ”Bullshit”. Der er masser at dykke ned i, og ved hver gennemlytning opdager man noget nyt og overraskende. Og man har netop lyst til at høre pladen igen og igen, fordi stort set alle sangene har et eller andet fængende over sig. På ”Plastic Heart” er det Hannes Ketts tretten sekunder lange primalskrig, på ”The Ray of Light” er det kombinationen af akustisk guitar og elguitar i soloen. ”Dangerous” modulerer til sidst, og naturligvis sætter de mange medrivende omkvæd sig også fast i skallen på dig, og hvordan får man en sang ud af hovedet? Husmorråd nummer to: Lyt til den igen! (Råd nummer ét er den med tyggegummi på tøjet, som skal i fryseren).
Når det hele går op i en højere enhed
De kan noget i Finland; det er efter sigende det land i verden med flest metalbands per indbygger. Om Shiraz Lane tæller med i den statistik, ved jeg ikke, for bandet spiller ultrapoppet hardrock med tydelige tråde til Los Angeles’ musikscene i slutfirserne. Produktionen er stringent og poleret, sangskrivningen er alt andet end metodisk, og netop den kombination gør In Vertigo til noget helt specielt og uden skyggen af tvivl til gruppens fineste plade til dato.