Shadowside - Inner Monster Out

Inner Monster Out

/ Sound Pollution · Udkom

Type:Album
Genre:Heavy Metal
Antal numre:12

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Når jeg tænker metalbands, er Brasilien nok ikke lige det første land der falder mig ind. Alligevel er der en del bands derfra, og et af dem er Shadowside. De spiller heavy metal med elementer fra thrash og hård rock. De startede i 2001, hvor de allerede samme år varmede op for bands som Nightwish, Primal Fear og Shaman. De fik meget ros for deres musik, og det er endt i tre studiealbums. Det tredje, som udkom i 2011, hedder Inner Monster Out,

Første sang, som hedder "Gag Order", er en mid-tempo sang, og sådan er det meste af albummet. Det gør det meget headbanging-venligt. Derefter hører man forsangeren. Første gang kan man rent faktisk ikke høre at det er en kvinde der synger, men det er det. Den mere kvindelige vokal kommer dog senere. Generelt er vokalen meget kraftig, nærmest mandig i de dybeste toner. Somme tider kommer hun også op i toner, hvor hendes stemme gør ondt i ørene, og andre gang lyder hun fantastisk. Guitaren holder sig generelt meget i baggrunden, men i guitarsoloerne giver han den virkelig gas, og man ville ønske han præsterede lidt mere udover guitarsoloerne. Hans energiske guitarspil, sammen med trommernes bundsolide og præcise spil, er noget af det der holder en fanget, på trods af det lave tempo. Bassen hører man stort ikke til, udover på deres cover af "Ace of Spades" Der er ingen stille sange på albummet, som slutter af med deres super fede cover af Motorheads "Ace of Spades", hvor de også gør sig ekstra umage, med vokal, trommespil, som er ekstra solidt, og guitarsoloen, som er den bedste på albummet. Det er egentlig lidt spøjst at gøre sig ekstra umage på et cover, men fortjener Lemmy og co. ikke den hæder?

Alt i alt har Shadowside lavet et ganske fint album. Inner Monster Out har en god guitar, solide trommer, og en ret speciel vokal. Energien er rigtig god hele vejen igennem, og albummet rundes af på fineste vis med deres cover af "Ace Of Spades". Deres musik kan høres af lange de fleste, og jeg anbefaler da også folk at give Shadowside en chance hvis man er nysgerrig.

Trackliste

1. Gag Order 2. Angel with Horns 3. Habitchual 4. In the Name of Love 5. Inner Monster Out 6. I'm Your Mind 7. My Disrupted Reality 8. A Smile Upon Death 9. Whatever Our Fortune 10. A.D.D. 11. Waste of Life 12. Ace of Spades

Habitchual starter ud meget tunge, men ender med at være en af albummets bedste sange.