Tilbage til fortiden
Sabaton har på deres sidste par albummer, blandt andet The War To End All Wars (2020) og The Great War (2019), beskæftiget sig med krigshistorie fra nyere tid på. Nu var det også ifølge trommeslager Hannes Van Dahl, som vi interviewede i forbindelse med udgivelsen af deres kommende album, blevet tid til nye, gamle fortællinger om episke slag og mægtige krigsfyrster. Og det er lige det, der venter på Legends, der udkommer den 17. oktober.
Hvad kommer efter …
Pladen åbnes med “Templars”, der med sin storladne intro, det iørefaldende omkvæd og den karakteristiske underliggende synthesizers lyd, som vi kender fra Sabaton-klassikere som “Soldier of Heaven” eller “Shiroyama”, kan betegnes som et stereotypt Sabaton-nummer. Men hvorfor skulle man også ændre noget, der fungerer? Godt nok virker det ikke super innovativt, men det gør ikke “Templars” til et mindre vellykket nummer.
Efterfølgende nummer, “Hordes of Khan”, er i sin komposition og sit musikalske udtryk på mange måder støbt efter samme form. Men jeg må sige, at jeg foretrækker Warkings’ bud på et Djengis Khan-nummer, der udkom for nogle måneder siden. Når det er sagt, er “Hordes of Khan” faktisk en ganske fin sang, hvor særligt guitararbejdet er overbevisende. Men frygten for, at det gennemgående vil køre i samme rille på denne plade, bredte sig da en smule hos undertegnede. Til dels var det også tilfældet – men det er jo næsten ikke til at undgå, når vi taler om Sabaton. Langt hen ad vejen slipper svenskerne dog godt fra det. Med et nummer som “Maid of Steel”, der oser af energi båret af et eminent samspil mellem rytmesektionen og sangens øvrige elementer, får de definitivt overbevist undertegnede. Også efterfølgende nummer, “Impaler”, er med sine vellykkede intensitetsskift og et lidt mørkere udtryk forstærket af den bagvedliggende orkestrering helt perfekt og uden tvivl et højdepunkt på Legends. Jeg må dog indrømme, at min holdning er lidt farvet af, at alt, der bare tilnærmelsesvist har noget med Vlad Ţepeş at gøre, borer sig direkte ind i denne anmelders hjerte. “Lightning at the Gates”, der følger direkte i hælene på denne, er med sit mere nedtonede udtryk og sin melodi, der minder mistænkeligt meget om guitarintroen på Dragonforces “Last Dragon Born” fra Extreme Power Metal, en af pladens mindre stærke sange. Dem er der dog heldigvis ikke så mange af! Pladen afsluttes på sand Sabaton-vis med det svensksprogede Gustavus Adolphus-nummer “Till Seger”, der sammen med åbningsnummeret, “Templars”, danner en fin cirkulær fortælling om Sabatons lydmæssige dualitet, der på den ene side byder på energiske, guitardrevne stampere og på den anden følelsesladede hymner.
…The Album To End All Albums?
Selvom bandet på Legends går i en lidt anden lyrisk retning, end vi har hørt det på deres foregående albummer, gør Sabaton det, Sabaton gør bedst. De leverer iørefaldende melodier, voluminøse kompositioner og syng-med-venlige omkvæd, der kun bliver bedre for hver gennemlytning. Man kunne nok argumentere for, at Sabaton i det hele taget har for mange repetitioner af sangopbygning, floskler og riffs, men hvis man som fan sætter en Sabaton-plade på, ved man, hvad man går ind til, og Legends er definitivt ingen skuffelse, på trods af at The War To End All Wars er særdeles svær at toppe.
