Red Lamb - Red Lamb

Red Lamb

· Udkom

Type:Album
Genre:Thrash metal
Antal numre:12

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Er det Red Lamb eller Dave Mustaine?

Red Lamb er ikke et af de sædvanlige undergrundsbands der vil nå til tops, bandet inkluderer medlemmer som Dan Spitz (tidligere Anthrax-guitarist) og Dave Mustaine (Megadeth). Spitz og Mustaine har prøvet at danne en gruppe som er anderledes fra andre bands, samtidig med at de bevarer elementer fra den klassiske thrash genre. Mustaine er blevet den nye forsanger, eftersom den originale vokalist Wade Black trak sig ud kort efter udgivelsen af debutalbummet Red Lamb.

Debutalbummet Red Lamb starter stille ud med sangen "The Cage", men den trænger sig hurtigt over i de mere thrashede elementer. Wade’s vokaler er tydeligt inspireret af Mustaines, på deres lige på og hårde måde. Det er tydeligvis thrash og det høres klart, lidt for åbentlyst, at Mustaine har været co-producer på dette album. Rytmerne og riffene er lige på og enkelte og soloerne er lidt typisk Megadeth: hurtige, men samtidig enkel således, at man kan nyde hvert eneste tone. Stilen er super rå, det er ikke helt ovre i en død-og-helved stil såsom Warbringers, men de har virkeligt bevaret den gamle thrash stil. Derfor tænkes det også at dette album ligeså godt kunne være udgivet i 80'erne, som i dag.

Jeg vil sige at dette er en udmærket skive, blot burde der ikke stå Red Lamb, men hellere Dave Mustaine da dette lyder, som det helt nye Megadeth album. Det er simpelthen intet helt originalt, det hele lyder rub og stup, som et Megadeth-kopi band. Spitz har selv sagt at det er: "music for a new era", men Mustaine har måske haft lidt for langt snor. Mustaine er også kendt for snakke og iscenesætte sig selv lidt for meget og har i denne omgang kaldt dette band for banebrydende. Det er overhovedet ikke en dårlig skive, jeg er endda særdeles glad for den, hvis bare de andre i bandet også havde noget at sige. For denne skive minder mest af alt (eller ér måske) rent Dave Mustaine/Megadeth og er måske udgivet under det forkerte navn.

Her er YouTube-videoen til single hittet ’The Cage’.

Tracklist

  1. The Cage
  2. Runaway Train
  3. Standby Passenger
  4. One Shell (In The Chamber)
  5. Puzzle Box
  6. Watchman
  7. Keep Pushing Me
  8. Get Up
  9. Don’t Theaten To Love Me
  10. Angels Of War
  11. War Paint
  12. Temptation