Raven Lord - Perish

Perish

· Udkom

Type:Single
Genrer:Heavy Metal, Power metal
Antal numre:1

Officiel vurdering: 2/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Tung power ballade, der aldrig får sig rejst fra sofaen

Raven Lord trækker rydder tilbage til den tidlige heavy metal, da der stod Balck Sabbath og Dio på programmet. De udgav deres debut album Descent to the Underworld i starten af februar i år. Pga. de gode anmeldelser har de valgt at smide en single ud. Ikke en single fra albummet, men et spritnyt nummer.

"Perish" som singlen hedder er bandets første power ballade, men smukt er ikke lige det første, jeg tænker når jeg hører den. Nummeret er så gumpetungt med de kedelige guitarriff og den langsomme bas, spillet af Craig Gruber (Rainbow og Dio). Trommerne får til gengæld hele armen, med fills nok til et helt album. Guitar og bassen spiller ikke sammen med trommerne, der giver det et klodset lydbillede. Det er lige før at hele nummeret går i stå i hver eneste takt. Overgangene er også forfærdelig klodsede, som det korte guitarmellemspil og soloen. Vokalen er fed, der er lidt King Diamond over Csaba Zvekan, men hellere ikke andet. Omkvædet er ikke et, der kommer til side fast i hovedet de næste to uger, og falsetten kryber ikke op ad rygraden som den burde.

"Perish" holder ingen sted, det er tungt, kedeligt og intetsigende. De skulle muligvis få Craig Gruber til at skrive de næste par numre, da han jo har været med til at skrive en god del af Black Sabbath’s Heaven and Hell, og så lurer lidt tilbage til deres debut, for den sidder som den skal.