CD'en starter med en kort intro. Introen er lettere sørgelig og jeg tænker hmm... hvad er det lige, de ligger op til. Og jeg må sige, at der kom en kontrast. Sangen "The Whisper of Men" knalder energisk derudaf, og det varer ikke længe inden vrede skrig buldrer ud af højtalerne. Og her tænker jeg, at det her bliver nok spændende. Men det varer ikke længe, inden breaks og stilskift overhaler hinanden.

Persefone blander det progressive, melodisk død og lidt sort metal. Så kan man spørge sig selv, hvor vellykket det kan blive. Albummet indeholder seks sange, hvoraf én er intro, og fire af sangene er mellem 8 og 10 minutter lange. Jeg kan stadig efter adskillige gennemlytninger ikke finde charmen i deres blanding af genrer. Ingen tvivl om, at de er dygtige musikere, og de til tider fyrer nogle fede riffs/soloer af, men deres blanding af genrene gør, at der er for mange mærkelige breaks og at sangene bliver for lange.